Annonce
Politik

Myndigheder: Bankerne har ansvar for at opdage hvidvask

Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet, mener, at det først og fremmest er bankerne, der skal holde øje med, om kunderne laver mistænkelige pengeoverførsler. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er og bliver bankernes opgave at holde øje med kunderne, lyder det fra Bagmandspolitiet og Finanstilsynet.

Det er først og fremmest bankernes ansvar at holde øje med, om kunderne er indblandet i kriminelle aktiviteter.

Sådan lyder det mandag fra Finanstilsynet og Bagmandspolitiet (Søik) under en høring i Folketinget om hvidvasksagen i Danske Bank.

Den skal afdække, hvordan tusindvis af kunder gennem en årrække brugte bankens estiske filial til mistænkelige overførsler i milliardklassen trods talrige advarsler.

- Bankerne er spydspidserne i forsvarsværket. Bankerne har på den ene eller anden måde kontakt med kunderne. De har derfor mulighed for at opdage mistænkelige forhold, siger Morten Niels Jakobsen, der er chef for Bagmandspolitiet.

Samme melding kommer fra Jesper Berg, der er direktør for Finanstilsynet. Det har til opgave at holde øje med finansielle virksomheder.

- Overvågningen af transaktionerne skal ske i bankerne. Finanstilsynet - også i andre lande - er afhængige af, at der kommer korrekte oplysninger fra bankerne, siger Jesper Berg.

Han peger på, at bankerne har som opgave at kende kundens identitet og økonomi. Derudover skal de overvåge overførsler, reagere på mistanker og underrette myndigheder.

Finanstilsynet har tidligere erkendt, at det gennem årene har stolet for meget på Danske Bank.

Det var, selv om der blev advaret om mistænkelige forhold fra blandt andet det estiske finanstilsyn og den russiske centralbank.

Jesper Berg gør det klart, at det er finanstilsynet i det land, hvor filialen ligger, der har ansvaret for at føre tilsyn.

Fra 2007 gennemførte det estiske finanstilsyn tre inspektioner i Danske Banks estiske filial, som Finanstilsynet fulgte op på.

Han mener, at der er mest logik i, at ansvaret for tilsynet er i det land, hvor filialen ligger, fordi det så kan samarbejde med det lokale politi.

Men Jesper Berg erkender, at Finanstilsynet har fået berettiget kritik for sin indsats mod hvidvask.

- Jeg skal være den sidste til at sige, at vi er ufejlbarlige.

- Når man nu står med alle oplysningerne i dag, så kan det da godt undre, at man ikke gjorde mere, siger Jesper Berg.

Han mener, at Danske Banks estiske filial havde organiseret hvidvask, hvilket gjorde det sværere at opdage.

- Vi tror, at det, der er sket i Estland, er, at man har haft en enhed, som har gjort alt for at skjule de her transaktioner.

- Derfor har det været svært at opdage - også for vores estiske kolleger, siger Jesper Berg.

  • Lokale Pengeinstitutter årsmøde i Aalborg
    Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet, mener, at det først og fremmest er bankerne, der skal holde øje med, om kunderne laver mistænkelige pengeoverførsler. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken