Annonce
Politik

Nu skal rød blok finde en model for minimumsnormeringer

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skal forsøge at strikke en model for minimumsnormeringer sammen. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Med finansloven for 2020 blev rød blok enig om, at lovbundne minimumsnormeringer skal indfases senest i 2025.

Tirsdag begynder forhandlingerne om, hvordan de lovbundne minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver skal skrues sammen.

Hos formand for pædagogernes fagforening (Bupl) Elisa Rimpler er forventningerne store.

- Det er nu, regeringen skal vise, at der er hold i løfterne til de mange tusinde børn og forældre i hele landet, som har været på gaden for at kræve, at der bliver sat en stopper for besparelserne og skruet op for antallet af pædagoger i daginstitutionerne. Og det haster, siger hun i en pressemeddelelse.

Det er børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som skal forhandle en model på plads.

- Det vigtigste er, at vi får en masse pædagoger og pædagogisk personale ud i vores daginstitutioner. Jeg tror, at mange i løbet af foråret under corona har oplevet, at det med at arbejde i små enheder var rigtig dejligt for børnene, siger ministeren til Ritzau.

Netop minimumsnormeringer var et af de vigtige temaer i forbindelse med sidste års folketingsvalg.

Med finansloven for 2020 blev S-regeringen og støttepartierne enige om, at der skal indføres lovbundne minimumsnormeringer senest i 2025.

Det betyder, at der skal være en voksen per tre vuggestuebørn, mens der i børnehaver skal være en voksen per seks børn.

Men den endelige model er altså ikke på plads, og støttepartierne har forskellige ønsker til, hvordan den skal se ud.

Enhedslisten ønsker, at der skal indføres minimumsnormeringer på institutionsniveau og ikke bare på kommunalt niveau. Desuden kræver Enhedslisten, at pengene går ubeskåret til mere personale.

Også SF mener, at der skal være minimumsnormeringer helt ude i den enkelte institution.

Rosenkrantz-Theil vil ikke forholde sig til den del. Det hører til ved forhandlingsbordet, siger hun.

- Jeg vil bare glæde mig over, at vi er enige om at sætte mange penge af, så vi kan få flere pædagoger og pædagogisk personale ud i daginstitutionerne, siger hun.

Desuden har SF meddelt, at partiet går til finanslovsforhandlinger med kravet om at få fremrykket indfasningen af minimumsnormeringer til 2024. Det bakker Enhedslisten op om. Gruppeformand Jacob Mark (SF) siger:

- Der er lige lovlig lang tid til 2025. Vi står i en situation, hvor der er akut brug for flere pædagoger i daginstitutionerne, hvor børnene oplever, at der ikke er tid nok til dem, siger han.

De Radikale har stillet krav om, at alle voksne i vuggestuer og børnehaver skal have en pædagogfaglig uddannelse i 2030.

Venstres børneordfører, Ellen Trane Nørby, kritiserer til gengæld minimumsnormeringerne for at "diskriminere" de børn, som ikke er i offentlig institution. Det kan eksempelvis skyldes, at forældrene i stedet benytter sig af en dagplejer, en selvejende eller privat daginstitution. Det er især tilfældet i landdistrikter, siger hun.

- De børn og de pasningstilbud ønsker de røde partier ikke at løfte kvaliteten af. Det er ikke bare uhørt og urimeligt, det er også et brud med det frie valg på børneområdet, siger Ellen Trane Nørby.

https://www.facebook.com/pia.olsen.dyhr/posts/10158465544876480
  • Åbent samråd om tvangsfordeling af børn i vuggestuer, børnehaver og elever i folkeskolen med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på Christiansborg, torsdag den 4. juni 2020.
    Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skal forsøge at strikke en model for minimumsnormeringer sammen. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

112

105 taget i fartkontroller

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse