EU-Kommissionen fremsætter et nyt forslag, der skal gøre det lettere for whistleblowere at afsløre lovbrud.
Sidder en EU-borger inde med en viden om korruption, skal det fremover være lettere at afsløre de væsentlige oplysninger - uden efterfølgende at blive mødt med konsekvenser.
Sådan lyder det torsdag i et forslag fra EU-Kommissionen.
Ifølge førstenæstformand, Frans Timmermans, gør EU-landene ikke nok for at beskytte såkaldte whistleblowere.
Whistleblowere spiller ofte en afgørende rolle i bekæmpelse af kriminalitet og korruption.
Han kræver derfor bedre EU-dækkende beskyttelse. Og det skal blandt andet et nyt rapporteringssystem med tre niveauer sørge for.
- Det vil styrke borgerenes retssikkerhed, hvis de afslører et brud på EU-love. Man bør ikke straffes for at gøre det rigtige, siger Frans Timmermans.
De tre niveauer af rapporteringssystemet omfatter en intern procedure i virksomheder for, hvor og hvordan whistleblowers kan afsløre deres viden.
Det skal ske med en forsikring om fuld fortrolighed.
Kan de interne kanaler ikke håndtere oplysningerne, skal relevante og kompetente myndigheder inddrages.
Bliver der fortsat ikke handlet på oplysningerne, må medierne og offentligheden blive kontaktet.
Derudover vil det være ulovligt, at en whistleblower bliver mødt med repressalier efter en afsløring, forklarer Vera Jourová.
Hun er EU-kommissær for retlige anliggender.
- Det er vigtigt at understrege, at whistleblowere ikke altid har ret. Det er op til dem at løfte bevisbyrden, siger den tjekkiske kommissær.
Alle virksomheder med mere end 50 medarbejdere eller med en årlig omsætning på over 10 millioner euro (knap 75 millioner danske kroner) skal implementere det nye rapporteringssystem.
Alle statslige, regionale myndigheder og kommuner med over 10.000 indbyggere vil også blive omfattet af den nye lov.
På nuværende tidspunkt har kun 10 EU-lande - heriblandt Sverige - omfattende love til beskyttelse af whistleblowere.
I de resterende lande er der kun delvis beskyttelse, der oftest kun omfatter den offentlige sektor.
Seneste skandaler som den såkaldte Dieselgate, Luxleaks, WikiLeaks og Panama Papers har ifølge kommissionen bevist, hvor stor en indflydelse whistleblowere kan have på EU-politik.
Af denne grund kræver lovforslaget en mere strømlinet tilgang til whistleblowere i alle medlemslande.
EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, håber, at lovforslaget kan vedtages inden for et år.