cookie-og-privatlivspolitik

Politik

Ny bog om Lars Løkke udkommer midt under valgkampen

For anden gang har statsministeren indgået et samarbejde om en bog med forfatteren Kirsten Jacobsen.




15. maj 2019 kl. 18:16 Af /ritzau/

Annonce

En ny bog om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udkommer torsdag, midt under valgkampen før valget til Folketinget 5. juni.

Bogen har titlen "Befrielsens Øjeblik - samtaler med Lars Løkke Rasmussen", og den er skrevet af journalist og forfatter Kirsten Jacobsen.

Hun og Lars Løkke Rasmussen samarbejdede i 2006 om interviewbogen "Løkkeland", da han var indenrigs- og sundhedsminister.

Den kommende bog er baseret på 22 timers samtale mellem Kirsten Jacobsen og Lars Løkke Rasmussen i perioden 25. marts til 14. april i år.

Ambitionen med bogen er ifølge en pressemeddelelse fra Politikens Forlag "at nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen har som statsminister og privatperson i ugerne op til et folketingsvalg, der vil afgøre hans politiske fremtid".

- Hvilke tanker gør han sig? Hvilke svære dilemmaer er han optaget af? Hvad mener han inderst inde om de politiske og personlige problemer, han har kæmpet med i de seneste fire år som regeringens leder?

- Og hvem bør tage de største og vigtigste beslutninger i den kommende valgperiode - fløjene eller den politiske midte? lyder det i pressemeddelelsen.

Lars Løkke Rasmussen har været statsminister i to omgange. Første gang fra 2009 til 2011, efter at han midt i valgperioden afløste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der fik posten som Natos generalsekretær.

Efter at have mistet statsministerposten i 2011 til socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt indtog Lars Løkke Rasmussen efter folketingsvalget i 2015 igen posten.

Han står i spidsen for VLAK-regeringen, der døjer med dårlige meningsmålinger.

Rød blok, der ledes af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har ifølge meningsmålingerne et komfortabelt forspring ned til blå blok før valget.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

AF: BJARKE ROSENKILDE

De kære konventioner. 11. juli 2019 kl. 15.26

AF: MARTIN WOUTERS

cykelbro, lille ekstra ø og… 08. juli 2019 kl. 09.07

AF: JOHN WENNERWALD

Fattigdomsgrænsen genindføres 07. juli 2019 kl. 22.38

AF: BJARKE ROSENKILDE

Sandheden er ilde hørt 07. juli 2019 kl. 16.31

AF: JOHN WENNERWALD

Brystkræftsafdeling flyttes 30. juni 2019 kl. 22.05

Annonce