cookie-og-privatlivspolitik
Andreas Steenberg er blevet ny næstformand for Radikale, hvor han også er blevet en del af gruppeledelsen sammen med Sofie Carsten Nielsen.
Andreas Steenberg er blevet ny næstformand for Radikale, hvor han også er blevet en del af gruppeledelsen sammen med Sofie Carsten Nielsen.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Politik

Ny næstformand i De Radikale får centrale poster i partiet

Andreas Steenberg og Sofie Carsten Nielsen kommer til at udgøre De Radikales nye gruppeledelse efter krise.




20. oktober 2020 kl. 14:34 Af Ritzau

Annonce

Næstformanden i De Radikales folketingsgruppe, Andreas Steenberg, overtager de ordførerskaber, som Sofie Carsten Nielsen havde, inden hun blev valgt som politisk leder for partiet for knap to uger siden.

Dermed bliver han både finansordfører og politisk ordfører i kølvandet på krisen i partiet.

Det bliver Nielsen og Steenberg, som kommer til at udgøre partiets gruppeledelse, skriver partiet i en pressemeddelelse.

- Vi havde et møde i søndags, hvor vi viskede tavlen ren og sagde til hinanden, at nu skal vi være åbne og ærlige.

- Vi skal have tillid til hinanden og holde sammen som gruppe. Det har vi alle sammen bekendt os til, siger Sofie Carsten Nielsen tirsdag efter et gruppemøde.

Hun henviser til det knap tre timer lange krisemøde, som partiet holdt søndag eftermiddag efter flere uger med stort postyr internt i partiet.

Det startede med, at den daværende politiske leder, Morten Østergaard, måtte gå af for knap to uger siden efter dårlig håndtering af en sag, hvor han havde krænket partikollega Lotte Rod.

Dernæst blev den nyvalgte leder - Sofie Carsten Nielsen - beskyldt for at have dækket over krænkelsessager i partiet, som også var blevet begået af Østergaard.

Ifølge næstformand Andreas Steenberg har partiet et stykke arbejde foran sig med at komme tilbage efter de sidste par ugers interne diskussioner.

- Nu skal vi videre. Det, vi skal i gang med nu, er at få lavet en finanslov, der er økonomisk ansvarlig og flytter på den grønne dagsorden, siger han.

Efter Morten Østergaard trak sig fra posten, blev Andreas Steenberg valgt som midlertidig næstformand. Det har tirsdag altså ændret sig til en permanent stilling.

Steenberg er "glad for og stolt over" at blive valgt som næstformand.

Han uddyber på Facebook, at de nye ordførerskaber og næstformandsposten betyder, at han "desværre stopper som ordfører på indfødsret, transport og udlændinge".

I den forbindelse har partiet gennemført en ordførerrokade, hvor blandt andet Rasmus Helveg overtager posten som transportordfører. Anne Sophie Callesen bliver udlændingeordfører.

Derudover bliver Marianne Jelved kontaktperson for gruppeledelsen. Her vil hun deltage i "udvalgte gruppeledelsesmøder".

- Jeg får en rolle som sparringspartner for Sofie og Andreas. En nestor, som skal bidrage til samvirke mellem ledelsen af partiet og de travle folketingsmedlemmer for at fremme vores politik. Det glæder jeg mig rigtig meget til, skriver hun i en kommentar.

Morten Østergaard er fortsat sygemeldt og har ikke nogen ordførerskaber, oplyser partiet.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Traditioner ændres i år 29. november 2020 kl. 22.13

AF: LINDA SOMMER

Brint er fremtidens grønne energi 28. november 2020 kl. 11.04

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

Annonce