cookie-og-privatlivspolitik

Politik

Nye danskere skal give hånd til Støjberg

Udlændingeministeren er selv vært ved den første af de omdiskuterede grundlovsceremonier med håndtrykskrav.




11. januar 2019 kl. 11:17 Af /ritzau/

Annonce

Håndflade mod håndflade og ingen handsker. Sådan skal man fra og med i år udveksle håndtryk med de danske myndigheder, hvis man vil fuldbyrde sit danske statsborgerskab.

Og for de første nye danskere, der skal deltage i en såkaldt grundlovsceremoni, bliver det udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), de kommer til at trykke i hånden, ansigt til ansigt, som det kræves i bemærkningerne til den lov, Folketinget vedtog sidste år.

Støjberg bliver nemlig vært for den første grundlovsceremoni, der altså afholdes i statsligt regi. Det oplyser hendes ministerium i en pressemeddelelse.

- Det er et helt særligt privilegium at blive dansk statsborger og en stor tillidserklæring fra det danske samfund. Derfor skal man som udlænding vise, at man vil Danmark, og man skal gøre sig fortjent til at være en del af det danske fællesskab, udtaler Støjberg i pressemeddelelsen.

- Det gør man blandt andet ved at vise respekt over for Danmark og de danske værdier og skikke.

Loven lægger op til, at det er kommunerne, der afholder grundlovsceremonien, hvilket nogle borgmestre har udtrykt skepsis over for. Meningen er, at de skal afholdes mindst to gange om året, så de udlændinge, der er blevet godkendt til dansk statsborgerskab, kan møde op og få det obligatoriske håndtryk.

Men den første af ceremonierne bliver altså afholdt af staten, og den finder sted torsdag den 17. januar i København.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: ERIK PFEIFFER DAMGAARD

Ligegyldig vejudvidelse 21. marts 2019 kl. 11.44

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsenet fodres med… 17. marts 2019 kl. 18.50

AF: MARTIN WOUTERS

så får tingsted å skylden 11. marts 2019 kl. 16.07

AF: JOHN WENNERWALD

Ligestilling på dagsordenen 10. marts 2019 kl. 22.38

AF: MARTIN WOUTERS

niels rasmussen sørge for… 07. marts 2019 kl. 16.59

AF: KNUD CHRISTIAN EILIF HANSEN

Fejl at kasserer i… 05. marts 2019 kl. 22.42

Annonce