Tidligere på året blev det politisk vedtaget, at offentlige myndigheder kan undtages fra nye persondataregler.
I dagevis er de fleste europæeres indbakker flydt over med e-mails, der omhandler EU's nye persondataforordning.
Men selv om alle virksomheder nu tvinges ind under nye skrappe regler, der giver indsigt i deres databrug, så gælder det samme ikke for flere offentlige systemer i Danmark. Det skriver Jyllands-Posten.
I Danmark har politikerne nemlig sikret de offentlige myndigheder en række undtagelser.
De betyder blandet andet, at borgerne ikke altid skal orienteres, selv om deres personoplysninger bliver brugt af myndighederne til helt nye formål, samkøring af personoplysninger eller personprofilering.
Den manglende gennemsigtighed for borgerne i Danmark er helt i modstrid med EU-forordningens ånd. Det mener seniorjurist Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk.
- Vi er bekymrede over, at Danmark har lavet en lempelse for offentlige myndigheder, som kan genbruge data og de mange følsomme oplysninger.
- I den offentlige sektor kan man jo også begynde at tolke på mønstre i familier. Og det kan pludselig være til skade for en familie, som måske ikke længere kan få en ydelse, siger Anette Høyrup til Jyllands-Posten.
Bekymringen over samkøringen af persondata var tidligere på året meget omtalt, da politikerne vedtog den kontroversielle paragraf 5, stk. 3 i den danske implementering af databestykkelsesforordningen.
Det er den, der giver ministre mulighed for at udstede bekendtgørelser om datadeling.
Bekendtgørelsen har blandt andet givet Gladsaxe Kommune tilladelse til at designe et system, hvor data om forældres arbejdsløshed, historik om psykiske lidelser og misbrug samt børnenes missede besøg ved tand- og sundhedsplejen køres sammen.
Ved hjælp af kunstig intelligens og et pointsystem baseret på disse risikoindikatorer udpeges statistisk set potentielt udsatte børn, som kommunen så kan screene.