Kriminelle børn kan blive anbragt, pålagt at rengøre brandbiler eller at komme i misbrugsbehandling af nævnet.
Når unge ned til ti år bliver taget i at stjæle, sælge stoffer eller begå voldelige overfald, skal de fra nytår stilles for et særligt nævn, der afgør deres skæbne.
Tirsdag vedtog et flertal i Folketinget et lovforslag, der ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er nytænkende og hjælper hærdede ungdomskriminelle tilbage på dydens smalle sti.
- Vi skaber et helhedsorienteret system, hvor vi i højere grad end i dag tager hånd om de unge, griber dem og river dem væk fra kriminalitetens mørke tag og viser dem vejen tilbage i fællesskabet, siger han i en pressemeddelelse.
I hver af landets 12 politikredse kommer der fra 1. januar til at være et såkaldt ungdomskriminalitetsnævn, som skal afgøre alvorlige sager om kriminalitet begået af børn mellem 10 og 17 år.
Nævnet består af en dommer, en politimand og en repræsentant fra kommunen, og sammen har de mulighed for at bestemme en straf til børnene.
Det kan være, at de skal rengøre brandbiler eller den lokale boligforening, at de skal i forbedringsforløb i op til fire års varighed eller anbringes på sikrede institutioner.
Socialpædagogernes Landsforbund er forargede over det nye nævn. Forbundsformand Benny Andersen mener, at man i stedet for at straffe børn bør styrke den forebyggende socialfaglige indsats.
- Det her nævn er symbolpolitik, som i værste fald skader mere, end det gavner. Børnene får stemplet "kriminel" i panden, før de overhovedet er kommet i gang med livet.
- Ungdomskriminaliteten er faldet år efter år på grund af solide socialfaglige indsatser, der virker, og det skal vi fortsætte, siger han.
Nævnet er et ud af 24 initiativer i aftalen. Justitsministeriet vurderer, at nævnet vil have en målgruppe på omkring 850 unge hvert år. Cirka 400 af dem ventes at være mellem 10 og 14 år.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stemte for lovforslaget.
De Radikales retsordfører, Lotte Rod, kalder loven en de facto nedsættelse af den kriminelle lavalder, og derfor stemte hun imod.
- Jeg forstår ikke, hvad det er for et problem, som regeringen er ved at løse. Kriminaliteten blandt børn i alderen 10-14 år styrtdykker, siger hun.
Hun henviser til, at antallet af mistanker og sigtelser mod 10-14-årige faldt med 68 procent fra 2006 til 2017. Det viser statistik fra Justitsministeriet.
Aftalen træder i kraft fra 1. januar 2019.
Læs om nævnet og dets rolle her:
* Ungdomskriminalitetsnævn skal træffe afgørelser i sager, hvor børn i alderen 10-17 år er mistænkt for eller har begået alvorlig kriminalitet.
* Ikke alle unge, der begår hård kriminalitet, skal for nævnet. Det skal de, hvis flere faktorer gør børnene særligt udsatte for at ende i "den hårde kerne".
* Det afgøres blandt andet af, om kriminaliteten begås i en tidlig alder, om man bor i et belastet boligområde, om man har misbrugsproblemer eller højt fravær i skolen.
* Justitsministeriet vurderer, at omkring 850 børn om året vil være i målgruppen. 400 af dem er mellem 10-14 år.
* I nævnet sidder en dommer, en repræsentant fra politiet samt en repræsentant fra kommunen. Ved børn mellem 10-14 år er der også en børnesagkyndig til stede.
* Nævnet kan give forskellige påbud.
* Det kan give en straksreaktion. Det kan være, at barnet skal rydde op efter hærværk, vaske brandbiler eller gøre rent i den lokale boligforening.
* Det kan fastsætte forbedringsforløb, der kan være i op til fire år. Forløbene skræddersys den enkelte og kan eksempelvis indebære misbrugsbehandling eller krav om færdiggørelse af folkeskolen.
* I alvorlige sager kan børn anbringes uden for hjemmet på åbne, delvist lukkede eller sikrede døgninstitutioner.
* Gennemføres påbud ikke, indgår det i en ny sag.
* Afgørelser i nævnet er bindende, og kommunerne er ansvarlige for, at de håndhæves.
* Der oprettes et ungdomskriminalitetsnævn i hver af landets 12 politikredse.
Kilde: Justitsministeriet.
/ritzau/
-
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
