cookie-og-privatlivspolitik

Politik

Olsen Dyhr til resten af rød blok: Vi har en unik mulighed

Uenighederne er ikke store nok til at bremse for regering med Mette Frederiksen i spidsen, mener SF-formand.




14. juni 2019 kl. 19:23 Af /ritzau/

Annonce

En ny klimalov. Pension til nedslidte. Bekæmpelse af børnefattigdom. Mere ro til samfundets børn og unge og minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Alt dette kan lade sig gøre blandt partierne i rød blok, mener SF-formand Pia Olsen Dyhr, som fredag aften holder partiledertale ved Folkemødet på Bornholm.

Socialdemokratiet ønsker at danne en ren S-regering med støtte fra SF, De Radikale og Enhedslisten.

Parterne har forhandlet en uges tid, og weekenden skal bruges til at komme endnu mere ned i detaljerne.

- Vi har fået en unik mulighed. Vi kan sætte en ny retning for Danmark. En retning, hvor det grønne ikke er pyntegrønt - men hvor vi får det grønne med i alt, hvad vi gør, siger Olsen Dyhr.

- En retning, hvor vi ikke accepterer, at velfærdsstaten bare var en parentes i danmarkshistorien. Nej, vi kan investere i velfærden. Vi kan sige nej til børnefattigdom, siger hun.

Regeringsforhandlingerne er ikke nemme. Eksempelvis ser De Radikale og Enhedslisten ganske forskelligt på den økonomiske politik.

Men Olsen Dyhr mener, at rød blok kan samles om at gøre Mette Frederiksen (S) til statsminister.

- Vi kan jo for pokker skrive danmarkshistorie og give vores børn rettigheder: Minimumsrettigheder. Det er ikke et komma i et regneark. Det er en lille børnerevolution.

- Jeg ved godt, at vi alle sammen kommer med vores forskelligheder. Forhistorier. Politiske hjertebørn og smertebørn. Men vi er jo på de store træk enige om den vision, som jeg har beskrevet ovenfor.

- Det skal vi holde fast i, når medierne vil finde hårene i suppen, og fronterne bliver trukket hårdt op. Så skal vi huske, at tusindvis af unge klimaaktivister har lagt deres fremtid i vores hænder.

- At tusindvis af forældre har lagt deres børns fremtid i vores hænder. De skal kunne mærke, at der er kommet en ny regering, siger Olsen Dyhr.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Sygehusene yder over evne 21. juli 2019 kl. 22.30

AF: MARTIN WOUTERS

stormøde mellerm… 21. juli 2019 kl. 08.57

AF: JOHN WENNERWALD

AF: BJARKE ROSENKILDE

De kære konventioner. 11. juli 2019 kl. 15.26

AF: MARTIN WOUTERS

cykelbro, lille ekstra ø og… 08. juli 2019 kl. 09.07

AF: JOHN WENNERWALD

Fattigdomsgrænsen genindføres 07. juli 2019 kl. 22.38

Annonce