Annonce
Politik

Opposition nægter at tro på ministers mink-forklaring

Thomas Danielsen (V) bliver interviewet ved sin ankomst, da Miljø- og Fødevareudvalget har minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen (S) i samråd om håndtering af coronasmitte blandt mink og om minkbranchens fremtid. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Et langt samråd formildede ikke oppositionen, når det kommer til fødevareministerens ageren i minksag.

Politikere fra blå blok har ikke meget til overs for fødevareminister Mogens Jensens (S) svar på et halvanden times langt samråd om aflivning af mink.

Ministeren skulle forklare omstændighederne bag, at regeringen onsdag i sidste uge besluttede, at alle mink i Danmark skal slås ned. Efterfølgende er det kommet frem, at der ikke var lovhjemmel til at beordre raske mink uden for smittezoner aflivet.

Fødevareminister Mogens Jensen har både sagt, at der ikke var tid til at få lovhjemlen på plads, samt at han ikke vidste, at der ikke var lovhjemmel.

- Samrådet afspejler en regering, der har gjort alt dette her meget lemfældigt. Der er meget af det, Mogens Jensen siger, der er usammenhængende, og hvor begge dele ikke kan være sand, siger medlem af fødevareudvalget for Venstres Thomas Danielsen.

På samrådet kunne Mogens Jensen ikke svare på, hvornår han i weekenden fik at vide, at regeringen og han var ved at bryde grundloven. Også det har oppositionen svært ved at tro på.

- Jeg nægter at tro på, at ministeren ikke kan huske, hvornår han fik at vide, at han havde brudt grundloven. Hvis man får en så alvorlig besked, så kan man naturligvis huske det, siger Thomas Danielsen.

Både Venstre og De Konservative mener, at Mogens Jensen bør trække sig.

- Ingen er i tvivl om, at ministeren har brudt loven og har vidst det. Man kan ikke blive siddende som minister, når man har ødelagt tusindvis af menneskers liv og et helt erhverv på et ulovligt grundlag, siger De Konservatives Rasmus Jarlov, mens Thomas Danielsen siger:

- Vi har ikke fået mere tillid til ministeren. Det er usammenhængende og skifter fra dag til dag, hvad han svarer. Det betyder, at man ikke kan have tillid til ham.

Beslutningen om, at minkene skulle slås ned, blev i første omgang meldt ud af statsminister Mette Frederiksen (S). Derfor mener Rasmus Jarlov heller ikke, at ansvaret er Mogens Jensens:

- Det interessante er, hvor involveret statsministeren også har været. Pilen peger også på Mette Frederiksen.

- Vi kan som opposition ikke vælte regeringen. Så det er støttepartierne, der skal vise, om de har rygrad og tør sætte grænser for regeringen. Eller om de accepterer lovbrud så grove og åbenlyse som dette her.

Heller ikke Dansk Folkeparti er blevet mildere stemt over for ministeren efter samrådet, men mener også, at statsminister Mette Frederiksen (S) bør drages mere ind i sagen.

I medier har det været beskrevet, at det var regeringens koordinationsudvalg, der sent tirsdag aften tog beslutningen om, at minkavlerne skulle slå samtlige deres dyr ned.

Til møder i koordinationsudvalget sidder statsministeren for bordenden.

- Det er en skærpende kritisk omstændighed. Hvorfor er det så ministeren, der skal stå alene med ansvaret overfor Folketinget? Der er vi nødt til at få statsministeren ind i den her sag, siger partiets erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby.

  • Åbent samråd om håndtering af coronasmitte blandt mink og minkbranchens fremtid
    Thomas Danielsen (V) bliver interviewet ved sin ankomst, da Miljø- og Fødevareudvalget har minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen (S) i samråd om håndtering af coronasmitte blandt mink og om minkbranchens fremtid. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken