cookie-og-privatlivspolitik

Politik

Oppositionen siger nej til elbil-aftale

Ikke ambitiøst nok, lyder det fra en samlet rød blok om regeringens politik for elbiler. Aftale ventes fredag.




07. december 2018 kl. 11:33

Annonce

Kort før at en aftale om afgifter på elbiler ellers skulle præsenteres, siger en samlet opposition farvel til forhandlingerne.

Det fremgår af en fælles pressemeddelelse fra Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF.

- Der er simpelthen for langt mellem ord og handling, når statsministeren ved Folketingets åbning taler om en million elbiler i Danmark og det så viser sig at regeringens politik kun giver 1000 grønne biler, udtaler klimaordfører Jens Joel (S).

- Det, regeringen har lagt op til, er snegletempo og manglende vilje til at forpligte sig på en ambitiøs målsætning, mener SF's Lisbeth Bech Poulsen.

Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, mener at regeringen har fremlagt en "elendig" plan, mens Christian Poll fra Alternativet anklager regeringen for at have et lavt ambitionsniveau.

Ida Auken fra De Radikale kalder regeringens politik for slap.

- Radikale vil totalt revolutionere afgifterne på biler, udtaler hun.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) ærgrer sig over oppositionens beslutning. han vil i stedet lægge regeringens forslag i Folketingssalen.

- Vi sikrer i regeringen, ved at lægge et lovforslag frem, at der ikke skal betales en bøjet 25-øre i afgift de næste to år for elbiler op til 400.000 kroner, siger han.

Men han lader samtidig forstå, at der kunne være sket mere på området, hvis oppositionen havde villet indgå en aftale.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Økonomisk uansvarligt 09. december 2018 kl. 20.43

AF: PER BERNER

Præstegården i Rødby 09. december 2018 kl. 16.45

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Afviste kriminelle… 08. december 2018 kl. 18.32

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen mangler læger 02. december 2018 kl. 22.45

AF: JOHN WENNERWALD

Danmarks pensionister 25. november 2018 kl. 21.48

AF: PER JOHANNES ESKILDSEN

Fluer & Folkeslag 24. november 2018 kl. 22.29

Annonce