Annonce
Politik

Pape: Kravet om minimum seks overnatninger skal afskaffes

Søren Pape Poulsen (K) er imod, at udenlandske turister skal booke mindst seks overnatninger, hvis de vil til Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er ikke fagligt belæg for, at turister skal booke mindst seks overnatninger i Danmark, mener Konservative.

Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, siger forud for de kommende forhandlinger om genåbningens fase 4, at partiet vil have seksdagesreglen afskaffet.

- Den har der aldrig været fagligt belæg for. Det har været sådan en synsningsting fra regeringen desværre, siger han.

Reglen fastslår, at udenlandske turister skal booke mindst seks sammenhængende overnatninger for at komme ind i Danmark. Den gælder dog ikke for norske turister og visse regioner i Sverige.

- Der er ingen andre lande, der har gjort det.

- Asiaterne og amerikanerne kommer ikke i år. Vi får ikke det der pres. Derfor skal vi jo prøve at åbne op, så en lidende hotelbranche ikke bløder endnu mere, siger Søren Pape Poulsen.

Kravet om de seks overnatninger blev indført, kort tid inden Danmark åbnede grænserne til Norge, Tyskland og Island i midten af juni.

Forhandlingerne, som begyndte onsdag klokken 14, vil komme til at dreje sig om næste fase af genåbningen.

Det er blandt andet emner som åbning af natklubber og diskoteker og forsamlingsforbuddet, som er på dagsordenen.

Kort tid før forbuddet skulle være hævet til 200 den 8. august, valgte regeringen at fastholde det på 100. Det er set i lyset af, at epidemien tager til i flere lande.

Derudover ventes kravet om de seks overnatninger også at blive diskuteret blandt partierne.

- Vi har det ikke sådan, at det her skal være storpolitik på nogen måde.

- Jeg synes, det vigtige er at få svar på, hvorfor tingene er, som de er, og hvad man har tænkt sig med smitteopsporing og test, så vi kan få det håndteret, siger Søren Pape Poulsen.

Seksdagesreglen møder ikke kun kritik fra de konservatives formand. Også De Radikale er imod.

- De regler, der skal være, skal give mening og skal være sundhedsfagligt fornuftige og fagligt funderede, og seksdagesreglen har vi aldrig helt forstået, hvorfor den skulle være der, siger sundhedsordfører Stinus Lindgreen (R) forud for forhandlingerne.

Også Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), mener, at seksdagesreglen skal fjernes.

- Turismen i København er i knæ - nedgang i hotelbookinger med 80 procent sommeren over og rigtig mange har mistet jobbet. Derfor må seksdagesreglen for overnatninger væk i næste fase af genåbningen.

- Vi skal have gæsterne tilbage til byen og hjælpe et hårdt trængt turismeerhverv, skriver han på Twitter.

  • Partier til forhandlinger om fase 4 i genåbningen
    Søren Pape Poulsen (K) er imod, at udenlandske turister skal booke mindst seks overnatninger, hvis de vil til Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem