Annonce
Politik

Pape beklager: Konservative er den grønne stemme i blå blok

Gruppeformand Mette Abildgaard, justitsminister og K-formand Søren Pape Poulsen, børne- og socialminister Mai Mercado og erhvervsminister Rasmus Jarlov brugte torsdagen på at forklare, hvad De Konservative vil fokusere på det kommende år. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Konservatives formand fastslår, at partiet fokuserer på miljø og klima, men at andre emner også er vigtige.

Formanden for De Konservative, Søren Pape Poulsen, indrømmer, at han har formuleret sig skidt, da han tidligere på ugen gav et interview til Berlingske og fortalte om partiets strategi forud for det kommende folketingsvalg.

Det siger den konservative justitsminister torsdag i forbindelse med partiets sommergruppemøde i Silkeborg.

- Jeg er ærgerlig over, at det lykkedes mig i et interview med Berlingske at sige, at vi ikke skal bruge kræfter på miljø- og klimadagsordenen, for det er ikke tilfældet.

- Det er ikke sådan, vi har arbejdet. Jeg er faktisk rigtig stolt over de resultater, vi har leveret, siger Pape.

De Konservative har fået ros for at være den grønne stemme i regeringen, og sådan skal det fortsætte, mener Pape.

- Jeg forsøgte at forklare, men med meget lidt held, at De Konservative også skal tale om skat, sundhed, og om hvordan børn får en god start på livet.

- Vi er stadig det grønne parti i blå blok, og derfor kan vi også tillade os at tale om andre politiske emner.

- Det er mit ansvar, når noget står uklart, og hvis folk har fået det indtryk, at vi ændrer politik på klima- og miljøområdet. Det gør vi ikke. Så er det slået fast, siger Pape.

Tidligere på ugen skabte Pape problemer for sig selv og sit parti, da han til Berlingske sagde, at De Konservative nedtoner miljø og klima - en af partiets mærkesager - i den kommende valgkamp.

- Vi har en tro på, at vores holdninger til miljø og klima sidder godt fast i de borgerlige vælgere, for hvem det er vigtigt. Dér skal vi ikke bruge vores kræfter.

- For andre borgerlige vælgere er det her bestemt ikke et "top-of-mind"-emne, sagde Pape til Berlingske.

Ifølge Pape er klima og miljø ikke stort nok til, at partiet vokser sig større. Og Folketingets mindste parti har som målsætning at vokse sig større, sagde han.

Udtalelserne kom på et tidspunkt, hvor netop miljø og klima virkelig er på den politiske dagsorden. VLAK-regeringen er på trapperne med en klimaplan, og den har tidligere i år indgået en bred energiaftale.

De Konservative vil i valgkampen blandt andet fokusere på, at skatterne skal ned, og det skal være nemmere at drive virksomhed.

Partiet skal desuden melde sig ind i "sundhedsdiskussionen", og fokus vil være på lov orden.

  • Konservative Folkeparti Sommergruppemøde - Pressemøde Silkeborg.
    Gruppeformand Mette Abildgaard, justitsminister og K-formand Søren Pape Poulsen, børne- og socialminister Mai Mercado og erhvervsminister Rasmus Jarlov brugte torsdagen på at forklare, hvad De Konservative vil fokusere på det kommende år. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken