mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Vi ved, at internettet spiller en stor rolle for blandt andet terrorgrupper, som bruger internettet aktivt til at sprede propaganda og rekruttere nye medlemmer. Internettet bruges også til at forherlige terrorhandlinger og opfordrer andre til at følge trop, siger justitsminister Søren Pape Poulsen under et samråd fredag. (Arkivfoto).
Vi ved, at internettet spiller en stor rolle for blandt andet terrorgrupper, som bruger internettet aktivt til at sprede propaganda og rekruttere nye medlemmer. Internettet bruges også til at forherlige terrorhandlinger og opfordrer andre til at følge trop, siger justitsminister Søren Pape Poulsen under et samråd fredag. (Arkivfoto).
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Politik

Pape vil dæmme op for spredning af terror på nettet

Terrorister radikaliseres i høj grad via internettet, siger justitsministeren, som vil bekæmpe det med EU-lov.




09. november 2018 kl. 12:22 Af /ritzau/

Annonce

Når terrorister skal rekruttere nye medlemmer og sprede propaganda, spiller internettet en afgørende rolle.

Det siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fredag under et samråd.

- De seneste terrorangreb i Europa har vist, at netop terrorrelateret indhold har haft stor betydning i forhold til at radikalisere og inspirere såkaldte ensomme ulve til at udføre terrorangreb.

- Det er den tendens, vi særligt er bekymrede for. Internettet muliggør en lynhurtig spredning af materiale til et stort antal brugere uden hensyntagen til tid og sted, siger han.

Samrådet, som Rasmus Nordqvist fra Alternativet havde indkaldt til, omhandler et udkast til en EU-forordning om bekæmpelse af terrorindhold online.

Forordningen forventer EU-Kommissionen at have gennemført inden maj 2019, og den er på et meget tidligt stadie i øjeblikket, siger justitsministeren.

- Ordningen vil, hvis den bliver vedtaget i rådet og parlamentet, få betydning for, hvad der må og ikke må ligge på sociale medier og internettet, siger han.

Bliver forordningen vedtaget i EU, skal private firmaer, der tilbyder platforme for sociale medier, gøre mere, for at sikre at terrormateriale ikke spredes.

Hvis internettjenester eksempelvis modtager et påbud fra en national myndighed om at fjerne indhold, skal det være gjort inden for en time.

Desuden skal tjenesten gennemføre proaktive foranstaltninger, hvis der er en risiko for spredning af terrorindhold på platformen.

- Virksomheden skal efter et påbud redegøre for foranstaltningerne, mod at materialet genuploades. Der skal også redegøres for foranstaltninger for at spore, identificere og hurtigt fjerne eller deaktivere relateret indhold, siger justitsministeren.

Hvad der skal forstås ved proaktive foranstaltninger, ved ministeren endnu ikke.

- Det er ministeriets opfattelse, at proaktive foranstaltninger ikke er et problem, men det handler om den nærmere forståelse af, hvad proaktive foranstaltninger er. Det er ikke klart endnu.

- Det bliver ret afgørende, og der vil vi under de kommende forhandlinger selvfølgelig sikre, at det ikke forstås, så vi får problemer i forhold til ytringsfriheden, siger Søren Pape Poulsen.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: CHRISTIAN ENEMARK

Børnefamilie valgte… 14. november 2018 kl. 16.03

AF: LINDA SOMMER

Tag ansvar for styrke… 12. november 2018 kl. 01.13

AF: JOHN WENNERWALD

Anoreksi og forældrerollen 11. november 2018 kl. 22.44

AF: PER JOHANNES ESKILDSEN

Svindel og humbug 11. november 2018 kl. 00.46

AF: LILLI RUTHERFORD

Hvor er vi heldige i Guldborgsund 10. november 2018 kl. 16.03

AF: LILLI RUTHERFORD

Hvorfor skriver I om… 10. november 2018 kl. 13.22

Annonce