Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard bliver igen værdiordfører i Dansk Folkeparti

Pia Kjærsgaard skal igen være værdiordfører for Dansk Folkeparti, en post hun første gang blev tildelt i 2012. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Pia Kjærsgaard får værdiordførerskab tilbage, mens næstformand Morten Messerschmidt bliver kulturordfører.

Dansk Folkeparti gennemgår i øjeblikket en turbulent tid, kort før at partiet kan fejre sit 25-års jubilæum.

Dårlige meningsmålinger, en kritisk bog om formand Kristian Thulesen Dahl samt næstformand Morten Messerschmidts formandsambitioner har fået det i forvejen hårdt prøvede parti i mediemøllen igen.

Nu har Dansk Folkeparti foretaget en række ændringer i ordførerskaberne, oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Tidligere formand Pia Kjærsgaard bliver igen værdiordfører.

Det er et ordførerskab, som hun oprindeligt blev tildelt i 2012, året hvor hun stoppede som formand og gav plads til Kristian Thulesen Dahl.

I perioden 2015-2019 var Pia Kjærsgaard formand for Folketinget.

Dansk Folkeparti har ikke haft en værdiordfører op til udnævnelsen af Pia Kjærsgaard.

Posten som værdiordfører tager Pia Kjærsgaard imod med glæde.

- Det er for mig og Dansk Folkeparti en meget værdifuld post, for der er mange ting i værdipolitikken, hvor jeg kan gå ind og gøre det godt for Dansk Folkeparti, siger hun.

Hun mistede for nylig en del af sin officielle indflydelse i partiet, da Kristian Thulesen Dahl nedlagde partiets koordinationsudvalg, som hun var medlem af.

Pia Kjærsgaard afviser, at den nye post skal ses som et plaster på såret.

- Det er to helt forskellige ting. Det ene var mere at sidde i et udvalg, og det andet er meget mere udadvendt. Så det er ikke noget med, at det er et plaster på såret, og der er ikke noget sår.

Næstformand Morten Messerschmidt bliver Dansk Folkepartis nye kulturordfører.

- Jeg glæder mig til samarbejdet og slagsmålene med mine nye kolleger i kulturlivet, siger Morten Messerschmidt til B.T.

Posten som kulturordfører er siden december sidste år blevet passet af Pernille Bendixen.

Hun har vikarieret som folketingsmedlem for den nu tidligere kulturordfører Alex Ahrendtsen, der har været sygemeldt med stress.

Ahrendtsen er nu klar til at vende tilbage til Folketinget og overtager posten som ordfører for udviklingsbistand fra Dennis Flydtkjær samt bolig- og bygningsordførerskabet fra Mette Hjermind Dencker.

Flydtkjær overtager til gengæld posterne som medie- og idrætsordfører fra Alex Ahrendtsen.

Mette Hjermind Dencker bliver Dansk Folkepartis nye kirkeordfører.

Marie Krarup har hidtil været kirkeordfører for DF, men hun meddelte for nylig, at hun ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

Det skete, efter at Marie Krarup var kommet i opposition til partiledelsens holdning om at støtte et forbud mod rituel omskæring.

Hun kaldte ved den lejlighed partiets holdning for "et svigt over for de danske jøder og over for familiens frihed til at opdrage sine børn".

Søren Espersen, som også var en del af koordinationsudvalget, bliver forsvarsordfører i stedet for Bent Bøgsted.

Dansk Folkeparti får også ny ligestillingsordfører, eftersom Karina Adsbøl giver posten videre til Liselott Blixt.

  • Statsminister Mette Frederiksen i samråd om nedlukning
    Pia Kjærsgaard skal igen være værdiordfører for Dansk Folkeparti, en post hun første gang blev tildelt i 2012. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken