Politiforlig bliver første slag for mindre bureaukrati

Når regeringen med justitsministeren i spidsen senere på året skal forhandle et nyt fireårigt politiforlig, er opgaven ikke kun at finde flere ressourcer til politiet.

Forliget skal også være med til at mindske styring og kontrol, så betjentene kan komme tættere på borgerne og bruge mindre tid på bureaukrati.

Det er en del af regeringens ambition med den bebudede nærhedsreform, som statsminister Mette Frederiksen (S) selv har sat sig i spidsen for.

Og det første sted, regeringen tager fat, er altså i forhandlingerne om politiforliget, fortæller social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), der udtaler sig på regeringens vegne.

- Statsministeren har forpligtet os i regeringen til at arbejde med nærhedsreformen i alle de ting, vi laver. Det vil også sige, at der ikke kommer en stor reform, og så er det hele løst, siger Astrid Krag.

- Det er noget, vi bliver nødt til at tænke med, i alt hvad vi laver. Nu skal der forhandles nyt politiforlig, og så er det oplagt også at have det her hensyn med, siger hun.

En nærhedsreform var central i statsministerens tale, da Folketinget åbnede i oktober. Velfærdsmedarbejdere venter nu på en reform, som skal give dem mere tid med borgerne.

Men det er ikke givet, at regeringen vil komme med et decideret udspil til en reform. I stedet skal afbureaukratisering gennemsyre alle ministrenes arbejde i hele regeringsperioden.

- Der kommer til at være masser af ting i forbindelse med nærhedsreformen, og det første sted, vi tager fat, er i forbindelse med politiforliget, siger Astrid Krag.

- Lige nu har vi ikke planer om at fremlægge ét samlet udspil som løsning på alt, men vi vil arbejde med nærhed på alle områderne.

Den faglige organisation Djøf kommer på forsiden af Politiken med et forslag til regeringen om at fastsætte et bindende mål om at offentligt ansatte skal bruge ti timer mere om måneden på borgerkontakt i 2025 sammenlignet med i dag.

Astrid Krag er ikke overbevist om, at det er bindende mål, der skal til. Hun mener dog, at det positivt, at Djøf vil være med i diskussionen.

Djøf foreslår også, at regeringen etablerer fem nærhedspartnerskaber, som skal bestå af eksperter fra universiteter, fagforeninger, private virksomheder, interesseorganisationer, civilsamfundet og borgerorganisationer.

Det kalder Astrid Krag en "spændende idé".

- Hvis vi skal lykkes med den her nærhedsreform - og det skal vi, for det her bureaukrati truer hele vores velfærdsmodel - så bliver vi nødt til at tænke bredt og tage det med, i alt hvad vi laver, siger ministeren.