Annonce
Politik

Politisk flertal klar til at finde penge til sygeplejersker

Dansk Sygeplejeråd er kommet med en række konkrete forslag til, hvordan man skaffer flere sygeplejersker. De bliver taget godt imod politisk. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

DF og Socialdemokratiet ser med milde øjne på forslag til, hvordan der kan skaffes flere sygeplejersker.

Et større udspil fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, der skal skaffe flere tusinde nye sygeplejersker, bliver taget godt imod politisk.

Udspillet har 19 anbefalinger til, hvordan der kan komme 3500 flere sygeplejersker i det offentlige frem til 2026.

1100 af dem ligger i en allerede besluttet politisk aftale, mens organisationernes forslag skal give yderligere 2400.

- Jeg synes, det er godt, at Dansk Sygeplejeråd og SLS selv er kommet med konkrete forslag til, hvordan vi får flere ind i sygeplejefaget her og nu. For det er dem, der har fingeren på pulsen.

- Så det er noget, jeg mener, vi skal tage til os, siger sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, kalder forslaget gennemarbejdet og erklærer sig enig i det.

Et af de konkrete forslag er at stoppe besparelserne på sygeplejeuddannelserne, der som alle andre uddannelser ligger under omprioriteringsbidraget. Det står for fald, hvis det står til de to ordførere.

- Jeg er enig i, at der ikke skal spares på uddannelserne, siger Flemming Møller Mortensen, mens Liselott Blixt siger:

- I Dansk Folkeparti ønsker vi også at få fjernet omprioriteringsbidraget. Så det er noget, vi gerne vil se på efter et valg.

At fjerne omprioriteringsbidraget er også et ønske fra Enhedslisten og SF.

De fire partier har samlet 104 mandater i det nuværende Folketing og står - ifølge den seneste meningsmåling fra Voxmeter - til at få små 60 procent af stemmerne ved det kommende valg.

- Vi ønsker at afskaffe både omprioriteringsbidraget og uddannelsesloftet. For loftet er også en ting, der får studerende til at droppe ud, hvis de bliver i tvivl, siger sundhedsordfører for SF, Kirsten Normann Andersen.

Andre forslag lyder på flere studiepladser og at få flere sygeplejersker tilbage til faget ved at "fokusere på løn, arbejdsmiljø, arbejdsvilkår og kompetenceudvikling."

Det vil Socialdemokratiet gerne være med til.

- Vi har meldt ud, at vi vil bruge de penge, der er, til at forbedre velfærden og ikke på skattelettelser. Så vi er klar over, at vi bliver nødt til at fokusere benhårdt på at løse problemerne, siger Flemming Møller Mortensen.

Begge ordførere mener, som Dansk Sygeplejeråd og SLS, at behovet for flere sygeplejersker er der.

- Det er et kæmpe problem. Et er, at vi mangler læger, men en af løsninger er jo netop at have sygeplejersker, der kan tage nogle af opgaverne.

- Har vi ikke de ansatte, der skal til, så står vi snart over for at måtte lukke afdelinger. Så det er et stort problem.

  • PLUS Kernetropper: Reform løser ikke problemer
    Dansk Sygeplejeråd er kommet med en række konkrete forslag til, hvordan man skaffer flere sygeplejersker. De bliver taget godt imod politisk. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene