Annonce
Politik

Politisk flertal vil se på ændring af omstridt patientgebyr

Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) er ligesom en række kolleger klar til at se på, om man skal ændre på et egetbidrag, som patienter skal betale, hvis de får udbetalt en erstatning. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Politikere vil se på, hvordan man kan forbedre en uønsket hage ved bred politisk aftale om patienterstatning.

Tillykke, du er blevet tilkendt en erstatning på 23.752 kroner. Men du skal først lige betale et egetbidrag på 7300 kroner, så din erstatning bliver desværre noget mindre.

Sådan var situationen for Cristina Møller, der lørdag på TV2 fortalte historien om, hvordan hun skulle aflevere en stor del af den erstatning, hun blev tilkendt fra Patienterstatningen.

Erstatningen fik hun, fordi hun var blevet fejlopereret efter en ulykke på motorcykel.

Egetbidraget er "ikke optimalt", mener Dansk Folkepartis Karina Adsbøl, der er medlem af Folketingets sundhedsudvalg.

Sammen med en række andre partier i Folketinget er Dansk Folkeparti klar til at se på, om egetbidraget skal laves om.

- Vi indgår gerne i drøftelser for at se, om der er andre muligheder, siger hun til Ritzau.

- Det havde været ideelt at have fundet en løsning, hvor regionerne, som står for sundhedsvæsenet, havde afholdt det (udgifterne, red.) inden for deres egen ramme, frem for at det skulle finansieres på den måde, siger hun.

Egetbidraget blev indført, da alle partier i Folketinget i 2017 gik sammen om en aftale, der skabte en række forbedringer på området for patienterstatning.

Tidligere var der en bagatelgrænse, så man kun kunne få erstatning, hvis erstatningen var på over 10.000 kroner.

I aftalen blev det også indført, at patienter altid skal have mulighed for at beholde den erstatning, de bliver tilkendt. Tidligere kunne de miste den igen lang tid senere, hvis sagen blev anket.

Endelig betød aftalen også, at flere grupper af patienter kan blive tilkendt erstatning, for eksempel hvis man får en fysisk eller psykisk skade af et lægemiddel.

Partierne er enige om, at aftalen samlet set betød en forbedring for patienterne i forhold til muligheden for at søge, få og beholde en erstatning.

Morten Freil, der er direktør for paraplyorganisationen Danske Patienter siger til TV2, at egetbidraget er "uforståeligt". Bidraget er i år steget til 7625 kroner.

Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF er ligesom Dansk Folkeparti klar til at evaluere den nuværende ordning med egetbidraget.

- Vi er altid klar til at tage en snak om det igen, for det var absolut ikke et forslag, der var groet i vores baghave, siger SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, havde ligesom sin SF-kollega gerne set, at pengene til egetbidraget var blevet fundet på finansloven.

- Vi vil evaluere hele lovgivningen, og vi vil naturligvis huske det, vi gav udtryk for, da vi behandlede loven og vedtog den.

- Det var at sige, at her bliver vi nødt til at se på, om der kan findes de millioner kroner, vi ikke kunne finde i fællesskab. Om vi kan finde dem med et nyt rødt flertal, siger han.

Flemming Møller Mortensen udsteder dog ingen garanti for, at egetbidraget bliver fjernet. Det handler også om, hvordan Folketinget er sammensat efter valget, siger han.

  • Samråd.
    Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) er ligesom en række kolleger klar til at se på, om man skal ændre på et egetbidrag, som patienter skal betale, hvis de får udbetalt en erstatning. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem