Politisk flertal vil se på lovændring om fertilitetsbehandling

Et politisk flertal er klar til at se på en lovændring om nedfrosne æg til fertilitetsbehandling, skriver DR Nyheder.

Som loven er nu, skal nedfrosne æg til behandlingen destrueres efter fem år, men det vil et borgerforslag ændre.

Forslaget går ud på, at befrugtede og ubefrugtede æg, der er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling, skal kunne fryses ned, indtil kvinden er fyldt 46 år og derfor ikke længere må modtage fertilitetsbehandling i Danmark.

I modsætning til dette kan sæd fra mænd opbevares uden en tidsbegrænsning.

Borgerforslaget har på omkring tre uger fået over 24.000 underskrifter, og det er dermed på vej mod de 50.000 underskrifter, der kræves, for at forslaget kan blive fremsat i Folketinget.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, er positivt indstillet over for forslaget.

- Vi kan ikke se, der skulle være nogen sundhedsfaglige argumenter imod at udvide antallet af år, siger han til DR Nyheder.

Mette Abildgaard, der er politisk ordfører hos De Konservative, har underskrevet borgerforslaget og delt det på sin Facebook-profil.

- Jeg tror ikke, folk egentlig er klar over, hvor stort et psykisk pres det er for kvinder at være i fertilitetsbehandling og igennem ægudtagning.

- Både fysisk, fordi man skal sprøjte sig i maven med hormoner - det har jeg selv prøvet - men også psykisk, fordi man går med en stor usikkerhed.

- Det skal man ikke gå igennem flere gange end højst nødvendigt, siger hun.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og De Radikale bakker ligeledes op om at udvide antallet af år.

Det Etiske Råd har tidligere anbefalet at fastholde grænsen på fem år.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, siger samtidig, at hans parti ikke er tilhænger af et element i forslaget, der handler om, at der skal være mulighed for egenbetaling for opbevaring af nedfrosne æg efter de fem år.

- Der er både et ligestillingsperspektiv i det i forhold til, at kvinder skal have samme ret som mænd til at få nedfrysning i forbindelse med fertilitetsbehandling.

- Men derudover er der også et rettighedsperspektiv, så vi undgår, at der bliver ulighed i sundhed.

- Derfor er det afgørende for os, at vi sikrer, at det kommer til at ske, uden at der bliver nogen form for brugerbetaling, siger Peder Hvelplund til Ritzau.

Venstres Martin Geertsen udtrykker over for DR Nyheder betænkeligheder ved at indføre egenbetaling.