Annonce
Politik

Priser på sygehusmedicin sænkes med 12,5 procent

Listepriserne på sygehusmedicin sænkes med i alt 12,5 procent over fire år. Det er et resultat af nye aftaler.

Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen er tirsdag blevet enige om to nye aftaler, der betyder lavere priser på medicin.

Listepriserne på sygehusmedicin sænkes med i alt 12,5 procent over fire år. Samtidig sættes der loft over priserne på medicin på apotekerne.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) siger om aftalerne:

- Lavere priser på medicin gør en forskel i hverdagen ude på vores sygehuse, fordi vi får mere sundhed for pengene og kan tilbyde behandlinger med den nyeste medicin.

- Det her er et meget stærkt resultat, der sørger for, at vi i alt får 15 procent billigere medicin til vores sygehuse i de kommende år, end vi ville have fået uden aftalen, siger Ellen Trane Nørby.

Den nye aftale betyder, at maksimalprisen på medicin på apotekerne ikke stiger indtil 1. april 2022. Det vil sige, at der indføres et loft over priserne, så de ikke stiger yderligere. Priserne kan dog fortsat sættes ned i perioden.

Den nye aftale på sygehusområdet lægges oven i en tidligere aftale, som betød en sænkelse af listepriserne på 2,5 procent. I alt betyder den nye aftale dermed, at listepriserne på sygehusmedicin samlet set bliver 15 procent lavere i perioden 2019 til 2023.

Ida Sofie Jensen, der er koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (LIF), siger, at aftalerne sikrer stabilitet for producenterne. De kender nu både priser og får vished for, at deres lægemidler kommer ud til de danske patienter.

- De nye aftaler vil dæmpe prisudviklingen på medicin og skabe ro og forudsigelighed om medicinprisernes betydning for udgiftsudviklingen.

- Det har været to lange og hårde forhandlinger, men så har vi til gengæld fået lange aftaler, der skaber ro og forudsigelighed omkring industriens rammevilkår, siger Ida Sofie Jensen.

Den administrerende direktør i Danske Regioner, Adam Wolf, er glad for aftalen. Men det er mest af alt, fordi medicinpriserne uden en aftale ville løbe løbsk.

- I og med at vi har haft lignende aftaler de seneste år, så var såret blevet dybere, end det er i dag, hvis vi ikke havde indgået den her aftale, siger Adam Wolf.

På trods af at listepriserne sænkes, og der kommer et loft over priserne på medicin på apoteket, så vil regionernes udgifter til medicin ikke blive mindre, påpeger han.

En væsentlig forklaring på det er, at der bliver behandlet flere og flere patienter for hvert år. Samtidig bliver der hele tiden udviklet ny dyr medicin.

- Det er en gave, at vi har ny medicin, men problemet er, at bare sidste år steg udgifterne med en halv milliard kroner. Det er en halv milliard, vi ikke har til at ansætte sygeplejersker, siger Adam Wolf.

Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget