Danmarks Radio kan ikke undgå at skulle nedlægge programmer, redaktioner og kanaler, vurderer professor.
Det får mærkbare konsekvenser for Danmarks Radio, hvis kulturinstitutionens budget skal skæres med 20 procent over de næste fem år.
Det vurderer professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.
- Det bliver et helt andet DR, end det vi kender i dag, siger han.
Regeringen og Dansk Folkeparti er fredag blevet enige om den økonomiske ramme for et kommende medieforlig, herunder nedskæringer i budgettet.
Besparelsen svarer til 773 millioner kroner.
- Besparelser i den størrelsesorden betyder, at man ikke blot kan fjerne nogle medarbejdere fra lønningslisten her og der. Så ender man blot med en blegere udgave, af noget der fungerede godt tidligere, siger Per Nikolaj Bukh og tilføjer:
- Det er klart, at det er noget, der vil kunne mærkes. DR kan ikke komme uden om at skulle nedlægge programmer, redaktioner og kanaler.
En fjerdedel af DR's budget er bundet op på faste kapacitetsomkostninger til blandt andet bygninger og teknisk infrastruktur, der ikke kan skæres væk.
- Det handler om at prioritere. Man kan drive en hvilken som helst virksomhed for 20 procent mindre, siger Per Nikolaj Bukh.
DR's ledelse vil ikke kommentere, hvor de konkrete besparelser skal findes, før det endelige medieforlig er forhandlet på plads.
Det forventes at ske i foråret 2018.
Generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, er dog sikker på, at nedskæringen vil resultere i fyringer.
- Det vil uden tvivl koste stillinger, hvis Danmarks Radio skal spare 773 millioner kroner over de næste fem år, men jeg kan overhovedet ikke sige noget om hvor mange, fortalte DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, torsdag eftermiddag til Ritzau.
- Der er tale om så mange penge, at det vil få konsekvenser for nyproduceret, dansk public service. Det vil kunne mærkes af lyttere, læsere og seere, understregende hun.