Når vejnettet bliver udbygget, vil det øge trafikken, men trykket holdes nede, siger økonomiprofessor.
Torsdag præsenterede transportminister Benny Engelbrecht (S) sammen med finansminister Nicolai Wammen (S) og boligminister Kaare Dybvad (S) regeringens udspil til en langstrakt investering i infrastrukturen i Danmark.
Og hvis man spørger økonomiprofessor Mogens Fosgerau, som specialiserer sig i transport ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, er investeringen nødvendig, fordi efterspørgslen på transport kun bliver højere år for år.
- I takt med at vi bliver rigere og rigere og får råd til at transportere os over længere afstande, kommer der også mere tryk på infrastrukturen, siger han.
- Men når vi udbygger vejnettet og kapaciteten for at aflaste trafikken, så kommer der mere trafik. Nogle ville sige, at vi lige så godt kunne lade være, fordi det ikke hjælper trængslen, siger han.
Men ifølge Mogens Fosgerau betyder det ikke, at trængslen kommer tilbage på det niveau, det var på før udbredelsen af vejnettet.
- Der er en gevinst for dem, der var på vejene i forvejen. Men noget af gevinsten vil blive spist op af, at der kommer nye trafikanter til. Det er en effekt, der plejer at blive regnet ind i regnestykkerne, siger han.
Og det er et regnestykke, økonomiprofessor Mogens Fosgerau savner. For det er lige nu svært at sige, hvilke projekter der bidrager til overskud og trækker fra.
Samlet set afsætter regeringen 46,9 milliarder kroner til vejområdet i sit nye udspil og 39,5 milliarder kroner direkte til kollektiv trafik.
Der er nye projekter for 106 milliarder kroner, men tæller man igangværende projekter med, løber udspillet op i 160,7 milliarder kroner.
Overordnet set Mogens Fosgerau udspillet som en mindre investering, end der ellers er blevet gjort i infrastrukturen.
Han kalder regeringens udspil til en investering i infrastruktur for "under det historiske gennemsnit", når man regner investeringen ud per år.
- Niveauet er ikke specielt højt, siger han.
I planen er fremlagt et samfundsøkonomisk overskud på 20 milliarder. Når man har regnet alt sammen, man kan regne på: tidsbesparelser, skatter, afgifter, luftforurening, uheld med videre.
- Det giver et overskud på 20 milliarder ud af en investering på 105. Det er ikke super meget, siger han.
Han understreger dog, at det er svært at tage stilling før fremlæggelsen af en mere detaljeret plan.