Udgangspunktet kan være en hjælpepakke, der er større end dem, man har set før, mener professor.
Minkavlerne har krav på fuld kompensation, når op mod 17 millioner mink skal aflives af frygt for en mutation i coronavirusset.
Det siger Frederik Waage, der er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet.
- Når man fratager dem deres levebrød, har de krav på erstatning jævnfør Grundlovens paragraf 73, siger han.
Rent økonomisk skal avlerne stilles som om, at deres mink ikke var blevet aflivet. Det skyldes, at der er tale om ekspropriation i Grundlovens forstand.
Begrebet kan eksemplificeres ved, at en husejer bliver tvunget til at flytte, hvis der skal bygges en motorvej, hvor staten køber huset.
I dette tilfælde er det dog selve avlen, som staten vil erstatte. Avlerne vil dermed ikke skulle fraflytte deres bedrift, hvis de bor der.
Der er de facto tale om et erhvervsforbud, fordi de mere end 1100 minkfarme lukker. Regeringen fastslog på et pressemøde onsdag, at der er tale om en nedlukning i en årrække.
Situationen adskiller sig fra situationer, hvor syge dyr skal slås ned på grund af husdyrsygdomme ifølge professoren.
I sådanne tilfælde vil der ofte ikke være tale om ekspropriation. Det afgørende i forhold til minkene er, at også avlsdyr og raske mink skal aflives.
Løsningerne vil være individuelle, og erhvervet vil kunne genåbnes efter en årrække.
Der udestår en udfordring med at finde ud af, hvor meget de skal kompenseres. En ejer havde 20 millioner kroner i udstyr til mink, og der vil man skulle kompensere ham konkret.
- Man skal finde ud af, hvad deres drift er værd og betale en erstatning på det grundlag. Der vil man tage højde for, om de kan genstarte efter fem år, hvis det er muligt, siger han.
En løsning kunne være, at man fandt en økonomisk kompensation, der dækkede en periode på for eksempel fem år.
- Det kan sagtens være, at kompensationen, de får, også består i, at de skal indrette sig på en ny måde, siger han.
I sidste ende kan det blive en retssag mellem staten og minkavlerne.
- Det er en individuel vurdering i mange tilfælde. Udgangspunktet kan være en hjælpepakke, der er større end dem, man har set før, og hvis de ikke er tilfredse, må de sagsøge staten, siger han.