Annonce
Politik

Professor gennemhuller DF-forslag om EU's frie bevægelighed

Pia Adelsteen, Peter Kofod, Kristian Thulesen Dahl og Anders Primdahl Vistisen fra Dansk Folkeparti holder pressemøde om det kommende EU-parlamentsvalg. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

DF vil stoppe udenlandsk arbejdskraft i at underbyde dansk, men forslaget er umuligt ifølge professor.

Det er ikke muligt at suspendere arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, sådan som Dansk Folkeparti foreslår i et nyt udspil.

Det siger professor i statskundskab Peter Nedergaard fra Københavns Universitet.

DF vil sætte ind over for, at udenlandsk arbejdskraft laver opgaver i Danmark til en langt lavere løn og ringere arbejdsforhold end danske kolleger. Men DF's forslag kan ikke lade sig gøre, mener professor.

- Det kan man ikke. Arbejdskraftens frie bevægelighed er en af grundstenene i EU. Det er hjerteblod, og det har vi vidst, siden vi meldte os ind i 1973, siger Peter Nedergaard.

Udspillet kommer to dage før valget til EU-Parlamentet på søndag.

Professoren fremhæver, at det er en af de fire friheder, som stammer fra Rom-traktaten i 1957. Frihed for arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital til at kunne bevæge sig frit mellem medlemslandene.

De dækker over, at grundidéen er, at europæerne nemmere skal kunne handle med hinanden og bevæge sig på tværs af grænserne. Dermed er man inde ved kernen af samarbejdet.

- Hvis man vil være medlem af en klub, er der nogle regler. Det gælder uanset, om det er en fodboldklub, spejderklub eller EU. Man kan sige, at man ikke er enig, men så kan man ikke være medlem af klubben, siger Peter Nedergaard.

Det kan Dansk Folkeparti forsøge at ændre, men "der er ikke nogen tegn på, at det har nogen gang på jord".

Dansk Folkeparti kommer med 29 forslag for at sikre danske løn og arbejdsvilkår. Et er, at arbejdskraftens fri bevægelighed først skal gælde, når et medlemsland kommer inden for 15 procentpoint af medianindkomsten i EU.

Det skal sikre, at medlemslandenes lønforhold ligner hinanden, hvis et lands indbyggere skal arbejde i et andet land.

Det skal sørge for, at eksempelvis visse østeuropæiske lastbilchauffører ikke kan transportere varer til og rundt i Danmark til en lavere løn end danske chauffører.

Peter Nedergaard mener ikke, at Danmark bare kan få et nyt forbehold på området, som det skete med Maastricht-traktaten fra 1991, hvor vi fik fire.

Dengang fik Danmark forbehold for de nye ting, der kom med traktaten. Men med DF's forslag er det noget, vi allerede er med i, som vi så skal trække os fra.

Det er heller ikke muligt at lave en særaftale, ligesom vi fik til politisamarbejdet Europol, efter at vælgerne stemte nej til at omdanne retsforbeholdet i december 2015.

- Vi var ikke med, men gled ud af Europol, fordi vi havde det forbehold. Der var en afstemning, vi stemte nej, og der fik vi alligevel en aftale. Men der var situationen, at vi ikke var med.

- Her er der tale om noget, der har været accepteret af Danmark, siger han.

  • EP19: Dansk Folkeparti holder pressemøde
    Pia Adelsteen, Peter Kofod, Kristian Thulesen Dahl og Anders Primdahl Vistisen fra Dansk Folkeparti holder pressemøde om det kommende EU-parlamentsvalg. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd