Professorer bakker op om, at der ikke kan kabellægges mere end 15 procent af højspændingsledninger i Jylland.
Der har været rejst usikkerhed om, hvor stor en andel af den 170 kilometer lange højspændingsledning gennem Syd- og Vestjylland, der kan lægges i jorden.
På en teknisk høring torsdag siger en stribe professorer, at man ikke principielt kan sige, at det er teknisk umuligt at kabellægge, men i praksis er det i øjeblikket.
- Selvfølgelig vil der ske en teknologisk udvikling, som gør, at vi vil blive bedre til at grave luftledninger ned. Det tager bare rigtig lang tid.
- Med de 15 procent er det lige før, jeg vil sige, at det er risikabelt, siger professor Claus Leth Bak fra Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.
Det statslige selskab Energinet, der driver nettet, mener selv, at man i forvejen er banebrydende, når man vælger at lægge 15 procent af strækningen ned i jorden.
Højspændingsmasterne har mødt stor modstand fra lokale politikere og borgere. De vil gerne have gravet en større del af kablerne ned.
Professor i energiplanlægning Henrik Lund fra Aalborg Universitet havde ikke mulighed for at være til stede, men i en skriftlig udtalelse konkluderer han, at det ikke er umuligt.
- Men en teknisk løsning kan godt være så dyr og uhensigtsmæssig, at man kan opfatte den som umulig af disse årsager, skriver han.
Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet istemmer den udlægning.
- Med de kriterier der er, så er det sådan, det er, siger han og kritiserer samtidig de politiske og tekniske kriterier, der er opsat for opgaven.
Professor Björn Andresen ved Ingeniørhøjskolen på Aarhus Universitet påpeger, at der med hensyn til den grønne omstilling ikke er tid til at vente, så projektet udskydes, til teknologien bliver bedre.
- Vi har ikke tid til at vente, helt ærligt det tror jeg ikke, vi kan. Tiden er bare løbet fra os, siger Björn Andresen.
Professor Claus Leth Bak opfordrer til, at man inddrager borgerne og lader højspændingsledningerne zigzagge uden om borgernes grunde.
- Rent elektrisk sker der ikke noget ved, at man zigzagger. Det er et spørgsmål om helhedsindtryk, og hvad den enkelte lodsejer synes om det.
- Det vil koste en lille smule mere, ikke særlig meget, og det er teknisk muligt. De borgere, der skal leve med ledningerne, må være dem, der skal have størst mulig indflydelse på, hvor skidtet står, siger Claus Leth Bak.
En repræsentant fra Energinet siger torsdag på høringen, at man forsøger at tage hensyn til den enkelte ejer.