Annonce
Politik

Professorer efterlyser exitstrategi for coronakrisen

Statsminister Mette Frederiksen (S) har gennemført hjælpepakker og hastelovgivning. Men endnu mangler en egentlig exitstrategi for coronakrisen. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Tiden er inde til at starte en diskussion om strategien for genåbningen af Danmark, siger professorer.

For hver dag, der går, skaber coronakrisen større usikkerhed for danskerne.

Derfor bør regeringen udtænke en strategi for, hvordan samfundet på et tidspunkt skal åbnes igen.

Sådan lyder det nu fra professorer, der er bekymrede for den usikkerhed, der spreder sig i erhvervslivet og hos lønmodtagerne.

Regeringen bør melde hurtigst muligt ud, siger Michael Svarer, professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

- Man lukker ned, fordi det er fornuftigt sundhedsmæssigt. Men det skaber en stor økonomisk regning. Regningen bliver større af den usikkerhed, der er, siger han.

En mulighed for regeringen er, siger Michael Svarer, at man fremlægger en række scenarier med mulige udfald afhængig af længden på krisen.

- Kan man reducere usikkerheden ved at komme med scenarier for, hvornår man kan lukke op igen, er der større mulighed for at holde is i maven og undgå at afskedige for mange, siger Michael Svarer.

Også Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, melder sig i koret.

- Under alle omstændigheder vil der være brancher, der er så stærkt berørt af det her, at de ikke kommer i gang lige med det samme. Hele turismen for eksempel.

- Man bliver nødt til at have en strategi for, hvad man vil gøre, siger Bent Greve.

Meldingen kommer i kølvandet af, at en række partier i Berlingske har efterlyst en exitstrategi.

Det drejer sig om Venstre, De Radikale, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

Torben Tranæs er økonomiprofessor og forskningsdirektør hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

Han vil ikke gøre sig til dommer over, hvorvidt regeringen bør fremlægge en exitstrategi nu.

Men, siger han, det er altafgørende, at vi får flere hjælpepakker rundt omkring, som kan sikre Danmark både under genåbningen og efterfølgende.

- Vi skal gøre meget mere ud af at få aktiviteten op at køre, mens vi er lukket ned. Der kan man under alle omstændigheder gøre meget mere end nu, siger Torben Tranæs.

Hvordan får vi Danmark til at køre rundt igen? Spørgsmålet bliver mere aktuelt dag for dag under nedlukningen af landet. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Mette Frederiksen til EU-topmøde pr video
    Statsminister Mette Frederiksen (S) har gennemført hjælpepakker og hastelovgivning. Men endnu mangler en egentlig exitstrategi for coronakrisen. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
  • COVID-19: Danmark lukker ned
    Hvordan får vi Danmark til at køre rundt igen? Spørgsmålet bliver mere aktuelt dag for dag under nedlukningen af landet. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Annonce
Annonce
Lolland

Fjerner alle skraldespande

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster