cookie-og-privatlivspolitik
Som det ser ud nu, står Storbritannien til at forlade EU den 29. marts. Det betyder, at briternes pladser i parlamentet skal fordeles. Danmark får et ekstra sæde og lander dermed på 14. (Arkivfoto)
Som det ser ud nu, står Storbritannien til at forlade EU den 29. marts. Det betyder, at briternes pladser i parlamentet skal fordeles. Danmark får et ekstra sæde og lander dermed på 14. (Arkivfoto)
Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Politik

Prognose: S bliver største parti i EU-Parlamentet

En prognose, der samler allerede kendte meningsmålinger, peger på, at S får fem pladser i EU-Parlamentet.




18. februar 2019 kl. 11:44

Annonce

Socialdemokratiet ser ud til at blive det største danske parti i Europa-Parlamentet efter valget, der finder sted i maj.

I en prognose, der er blevet offentliggjort mandag formiddag, står partiet til at få fem pladser i parlamentet mod nuværende tre.

I procenttal er det 27,1 af stemmerne.

Prognosen er et gennemsnit baseret på et udvalg af pålidelige og repræsentative meningsmålinger, der er foretaget af nationale analyseinstitutter i Danmark.

De er herefter samlet af analyseinstituttet Kantar på parlamentets vegne.

Målingerne kommer fra Voxmeter, Megafon, Norstat og Epinion. Det er uvist, hvordan respondenterne helt nøjagtigt er blevet spurgt.

Ifølge prognosen står Dansk Folkeparti og Venstre til at blive de næststørste partier med hver tre pladser.

Desuden forudsiger prognosen, at De Radikale, Enhedslisten og SF får et mandat hver.

Liberal Alliance, De Konservative og Nye Borgerlige ser derimod ikke ud til at få en plads i parlamentet.

Hvis man kigger på tallene med europæiske øjne, så går gruppen S&D, hvor Socialdemokratiet hører under, dog tilbage.

I øjeblikket har S&D 186 mandater, men ifølge prognosen falder det tal til 135.

EPP, som tæller De Konservative, er parlamentets største gruppe med 217 sæder. Hvis valget var nu, ville gruppen kun have 183 sæder tilbage.

Det hører dog med til regnestykket, at der samlet er 751 medlemmer af parlamentet lige nu. Men fordi Storbritannien står til at skulle sige farvel til EU, skæres det tal ned til 705.

Det betyder blandt andet, at Danmark får en ekstra plads og dermed vil få 14 parlamentarikere i næste mandatperiode.

Prognosen har ikke kigget på, hvordan valgdeltagelsen kommer til at se ud.

Det forventes, at parlamentet udsender en prognose for det område på et senere tidspunkt.

Valget til Europa-Parlamentet løber fra den 23. maj til den 26. maj. Det første valgsted, der åbner, er i Holland, og det sidste, der lukker, er i Italien.

I Danmark sker valget den 26. maj.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Myndighederne med hovedet i busken 21. august 2019 kl. 16.09

AF: FREDDI HANSEN

"Ugeavis lagt for had" 20. august 2019 kl. 21.02

AF: JOHN WENNERWALD

Forbyd lattergas 18. august 2019 kl. 22.18

AF: BJARKE ROSENKILDE

I begrebsforvirringens golde favn. 18. august 2019 kl. 12.47

AF: LARS RASMUSSEN

Solceller omkring Grænge landsby 15. august 2019 kl. 18.53

AF: LEIF A. JENSEN

Stem, som I plejer og… 13. august 2019 kl. 18.53

Annonce