cookie-og-privatlivspolitik
Eva Secher Mathiasen er cand. psych.aut. og formand for Dansk Psykolog Forening. Hun finder det fornuftigt, at partier ønsker at fjerne krav om lægehenvisning for at få gratis psykologhjælp. (Arkivfoto).
Eva Secher Mathiasen er cand. psych.aut. og formand for Dansk Psykolog Forening. Hun finder det fornuftigt, at partier ønsker at fjerne krav om lægehenvisning for at få gratis psykologhjælp. (Arkivfoto).
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Politik

Psykolog finder det fornuftigt at droppe krav om henvisning

Forening finder det fornuftigt, at partier vil fjerne krav om henvisning i ordning om gratis psykologhjælp.




08. oktober 2019 kl. 04:30 Af Ritzau

Annonce

Flere partier ønsker at fjerne krav om diagnose og lægehenvisning i ordning om gratis psykologhjælp til unge.

Og det er rigtig fornuftigt, lyder det fra formanden for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen.

- Det er rigtig fornuftigt at spare tiden hos lægen for borgeren, så man hurtigere kommer hen til psykologen og får den hjælp, man får brug for - eller i hvert fald får vurderingen fra psykologen, om det, der er relevant for den pågældende borger, kan fås i klinikken.

- Ellers skal man jo til sin egen læge, som så kan vurdere, hvor man så skal hen. Det ved vi fra andre lande, kan være en rigtig god løsning, siger hun.

I forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne fremgår det, at partierne vil udvide ordningen om gratis psykologhjælp til unge, så den omfatter 6-24-årige. I dag gælder ordningen 18-21-årige.

Jyllands-Posten skriver tirsdag, at flere af partierne bag papiret desuden ønsker, at ordningen ikke længere skal være betinget af hverken lægehenvisning eller diagnoserne "lettere til moderat angst og depression".

Psykologformanden er ikke bekymret for, om der med det fjernede krav vil komme for mange unge til psykologerne.

- Fra forskningen ved vi, at både psykologen og klienten selv stopper forløbet, når man har nået de behandlingsmål, man satte sig, da forløbet startede. Det er hårdt arbejde at gå til psykolog, siger hun.

Tal fra Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening viser, at der i den nuværende ordning, der gælder 18-21-årige, er sket en stigning af unge, der benytter sig af psykologhjælp, efter at en egenbetaling på 40 procent blev fjernet.

Ordningen har i det første år kostet 9,6 millioner kroner mere end forudsat. Det svarer til et merforbrug på 80 procent, skriver Jyllands-Posten.

Det kommer ikke bag på Eva Secher Mathiasen, at flere unge benytter sig af den gratis hjælp.

- Når man fjerner brugerbetalingen på det, så er der skabt mulighed for, at de socialt svagere stillede og mere ressourcesvage unge også får adgang til ordningen, siger hun.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Borgerens stat 19. oktober 2019 kl. 13.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Lokalpolitik 18. oktober 2019 kl. 11.15

AF: JOHN WENNERWALD

Oprydning efter brystkræftsskandale 13. oktober 2019 kl. 20.51

AF: BJARKE ROSENKILDE

Narrens vise. 10. oktober 2019 kl. 16.29
Nu må Digelauget stoppe vanviddet 09. oktober 2019 kl. 10.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Blåpandet stram udlændinge politik 08. oktober 2019 kl. 15.54

Annonce