Annonce
Politik

Radikale krav til S kan give lange regeringsforhandlinger

De Radikales krav til Socialdemokratiet kan medføre lange regeringsforhandlinger ved et rødt flertal. Hvis De Radikale står stejlt på kravet, kan det dog også betyde, at en rød regering slet ikke bliver dannet. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Valgforskere er dog uenige om, hvorvidt R's krav til S vil medføre måneder lange regeringsforhandlinger.

De Radikale har stillet krav om en skriftlig garanti om en ny politisk kurs, hvis de skal pege på S-formand Mette Frederiksen som statsminister.

Det er den seneste af flere udmeldinger, der peger på, at der er store uenigheder internt i rød blok.

Og det kan have betydning for, hvor lang tid det tager at danne regering ved et rødt flertal.

- Vi har før set, at det har taget uger. Med de meldinger, der er kommet på det seneste, så tyder det på, at det i hvert fald ikke bliver nemmere, siger Rune Stubager, der er professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

I lande som Tyskland, Holland og Belgien har man de seneste år set, at det har taget måneder at få dannet en regering efter et endt valg på grund af splittelse.

- Det kan vi sagtens risikere at se i Danmark, siger Rune Stubager.

Valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen forventer imidlertid ikke, at vi vil se noget lignende i Danmark.

- Dansk politik er meget pragmatisk. Jeg tror ikke nødvendigvis, at de her udmeldinger betyder, at regeringsforhandlinger kan trække ud i flere måneder, som vi har set andre steder, siger han.

- De plejer at være gode til at se, hvordan flertallet tegner sig, og så kan de sætte sig om bordet og finde ud af det.

De to professorer er dog enige i, at De Radikale kan forhindre en socialdemokratisk regering.

Men det vil komme an på, hvor stejlt De Radikale vil stå på kravet, der især går ud på at få en anden politik på udlændingeområdet.

Der vil dog ikke blive dannet en socialdemokratisk regering, som straks vil blive mødt af et mistillidsvotum fra De Radikale som følge af kravet, lyder vurderingen.

- Det er aldrig sket før, og det tror jeg heller ikke, kommer til at ske, for så bliver regeringen bare ikke dannet, siger Rune Stubager.

  • Måling: S står i stampe med under et år til valg
    De Radikales krav til Socialdemokratiet kan medføre lange regeringsforhandlinger ved et rødt flertal. Hvis De Radikale står stejlt på kravet, kan det dog også betyde, at en rød regering slet ikke bliver dannet. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

112

105 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk