cookie-og-privatlivspolitik
Langtfra alle børn i fattigdom bliver hjulpet med det midlertidige børnetilskud, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.
Langtfra alle børn i fattigdom bliver hjulpet med det midlertidige børnetilskud, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politik

Red Barnet: Plaster på såret til udsatte børn bør hjælpe flere

Midlertidigt børnetilskud bør også gives til forældre til børn mellem 15 og 18 år, lyder kritik blandt andet.




19. november 2019 kl. 06:15 Af Ritzau

Annonce
FAKTA

Med et midlertidigt børnetilskud har regeringen lanceret et økonomisk plaster på såret til udsatte børnefamilier, men en række organisationer mener, at håndsrækningen ikke rækker.

Organisationer, der varetager børns interesserer, kritiserer regeringens lovforslag fra september, der skal førstebehandles i Folketinget tirsdag. I bund og grund bør det omfatte flere udsatte, men Red Barnet er dog glad for, at der "endelig sker noget".

- Bare et år i fattigdom i barndommen kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Det her løfter langtfra alle børn i fattigdom ud, og det giver ikke familierne i nærheden af det økonomiske råderum, de havde, inden kontanthjælpsloftet blev gennemført.

- Men retningen er den rigtige, siger generalsekretær for Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen.

I september indgik regeringen sammen med De Radikale, Enhedslisten og SF en aftale om et midlertidigt børnetilskud til familier, der modtager integrationsydelse eller er ramt af kontanthjælpsloftet.

Cirka 27.900 børn ventes at få gavn af tilskuddet, der er rettet mod børn i alderen 0 til 14 år. Tilskuddet til børnefamilierne er et skattefrit beløb, der svinger mellem 550 kroner og 700 kroner per barn. Derudover får enlige forsørgere et ekstra tilskud på 650 kroner om måneden.

Personer, der er omfattet af 225-timers reglen, står ikke til at modtage tilskuddet, selv om de er økonomisk trængte. Det kritiserer organisationer som Red Barnet, Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening og Mødrehjælpen.

225-timers reglen betyder, at personer, der har modtaget kontanthjælp i et år, skal dokumentere beskæftigelse i 225 timer for at beholde den fulde kontanthjælp.

Det undrer organisationerne, at forældre ifølge lovforslaget ikke længere kan få støtte, når barnet er fyldt 15 år, selv om man efter børnekonventionen og dansk lov er defineret som barn, til man fylder 18 år.

En del af den politiske kritik går på, at de 250 millioner kroner, som lovforslaget koster om året, ifølge flere partier i blå blok primært vil gå til arbejdsløse indvandrere.

Tilskuddet til børnefamilierne skal gælde, indtil S-regeringens ydelseskommission er kommet med sit bud på, hvordan ordninger som integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet skal indrettes fremover.

Det ventes i sommeren 2020, og lovforslaget om børnetilskud har derfor en udløbsdato, hvilket organisationerne vil have fjernet i tilfælde af, at der ikke er et nyt permanent system på plads inden da.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Flere fuldtidssygeplejersker 15. december 2019 kl. 21.28

AF: FRANCOISE ANDERSEN

HÆRVÆRK I RØDBY 15. december 2019 kl. 14.07

AF: BJARKE ROSENKILDE

Indenrigsministerens… 12. december 2019 kl. 23.09

AF: KENNETH WINTHER

Tænk hvis præsident Trump… 09. december 2019 kl. 15.37

AF: JOHN WENNERWALD

Hverdagens daginstitutioner 08. december 2019 kl. 22.31

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

Annonce