cookie-og-privatlivspolitik
Der bliver ikke meget at rafle om ved onsdagens forhandling i Folketinget om den videre genåbning, efter at Mette Frederiksen (S) fredag har varslet, at blandt andet nattelivet ikke kan åbne som planlagt i fase 4, vurderer politisk redaktør. Der skal dog stadig forhandles om hjælpepakker.
Der bliver ikke meget at rafle om ved onsdagens forhandling i Folketinget om den videre genåbning, efter at Mette Frederiksen (S) fredag har varslet, at blandt andet nattelivet ikke kan åbne som planlagt i fase 4, vurderer politisk redaktør. Der skal dog stadig forhandles om hjælpepakker.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Politik

Redaktør: Mette F. slår fast at hun dikterer genåbningen

Forud for politiske forhandlinger har statsministeren varslet, at nattelivet ikke kommer til at åbne i fase 4.




08. august 2020 kl. 09:35 Af Ritzau

Annonce

Statsminister Mette Frederiksen (S) har med sine seneste udmeldinger slået fast, at det er hende, der sætter tempoet for genåbningen af Danmark.

Det siger Thomas Funding, der er politisk redaktør på avisen Danmark, som bringer et interview med statsministeren i lørdagens avis.

Her siger Mette Frederiksen blandt andet, at hun har svært ved at se for sig, at nattelivet kan genåbne som planlagt som en del af fase 4 af genåbningen.

- Hun sætter rammen om de forhandlinger om genåbningen, som skal starte i næste uge, siger Thomas Funding.

- Hun går reelt ind og aflyser mange af de ting, der lå på forhandlingsbordet, og dermed viser hun også, at det er hende alene, der har taktstokken.

Onsdag skal Folketingets partier mødes og forhandle om den videre genåbning.

Men det er "lidt en illusion" overhovedet at kalde det forhandlinger, mener Thomas Funding. For langt hen ad vejen er beslutningerne om genåbningen myndighedsbeslutninger, som regeringen står til ansvar for.

- Det er meget tydeligt både nu og i de tidligere forhandlingsrunder, at selv om regeringen går med på legen og også giver lidt indflydelse fra sig i forhandlingerne, så insisterer regeringen på, at det er dem, der dikterer tempoet og retningen, siger han.

Tidligere på ugen lød det ligeledes fra Kåre Mølbak, der er faglig direktør i Statens Serum Institut, at han sundhedsfagligt ikke kunne anbefale en yderligere genåbning af samfundet.

Og med den melding i ryggen står Mette Frederiksen ekstra stærkt, vurderer Thomas Funding.

- Det gør det så godt som umuligt for de øvrige partier at argumentere imod hende. For så argumenterer man også imod fagligheden, siger han.

Det betyder dog ikke, at der ikke bliver noget at forhandle om på onsdag.

For hvis blandt andet nattelivet fortsat holdes lukket, så skal der forhandles om, hvordan man hjælper branchen videre gennem krisen, påpeger Thomas Funding.

Eksempelvis lød det fredag aften fra Liberal Alliance, at nattelivet bør få fuld erstatning for deres tab frem for delvis kompensation fra hjælpepakker.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

AF: JOHN WENNERWALD

Kampen om velfærden 20. september 2020 kl. 21.39

AF: MARTIN WOUTERS

er dette rigtigt at man vil… 18. september 2020 kl. 17.07

AF: MARTIN WOUTERS

lindholm ghetto 18. september 2020 kl. 17.00

AF: MARTIN WOUTERS

storstrøms bro 17. september 2020 kl. 13.57

AF: HENNING ABILDGAARD

Hastværk med… 15. september 2020 kl. 21.07

Annonce