Annonce
Politik

Regering vil tvinge afviste asylansøgere til covid-test

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil have en lov, der gør det muligt at tvangsteste afviste asylansøgere for covid-19. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil kunne pålægge covid-test for at gennemføre hjemsendelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil fremlægge et lovforslag, der skal gøre det muligt at tvinge afviste asylansøgere til at blive testet for covid-19, hvis de nægter at lade sig teste, for at undgå at blive hjemsendt.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

- Det er et problem. Jeg har fået at vide, at nogen nægter at lade sig teste. Og så kan vi ikke få dem om bord på flyene, fordi der er flyselskaber og nogle lande, der kræver end negativ test, for at tage dem ind.

- På den måde kan afviste asylansøgere undgå at blive hjemsendt. Det duer ikke, så jeg har et behov for at få vedtaget dette her i Folketinget, siger Mattias Tesfaye.

Ministeriet oplyser, at man ikke har tal for, hvor mange det er sket, at en afvist asylansøger har nægtet at lade sig teste for at undgå en hjemsendelse.

Samlet viser statistik fra politiet, at 1072 afvist asylansøgere ved udgangen af juli var i "udsendelsesposition". Til og med juli i år er 777 blevet udsendt af Danmark.

Der er tale om et markant fald siden marts og april, hvor udbredelsen af covid-19 globalt fik flyselskaber til at lukke for flyvninger og lande verden over begyndte at have markante indrejserestriktioner.

Mattias Tesfaye mener ikke, at det er for voldsomt at tvinge folk til at lade sig teste.

- Man kan sige, at i virkeligheden kan vi andre jo også blive pålagt at få en test. Det er en del af epidemiloven.

- Og vi kan på andre område pålægge undersøgelser. Så det er ikke nyt for os at gribe til lidt hårdhændede metoder.

- Heldigvis foregår langt det meste frivilligt, fordi alene truslen om, at man kan blive pålagt test gør, at folk lader sig teste frivilligt, siger Mattias Tesfaye.

En tvungen test vil involvere fiksering og så tvangsindføring af en vatpind i mundhule og næse. Udlændinge- og integrationsministeren mener ikke, at man bør vente, til covid-19 er væk og så undgå det indgreb.

- Det kan tage lang tid, før covid-19 er væk, og jeg ved ikke, hvornår lande vil begynde at tage folk ind uden en negativ test. Det er en enorm prioritet for regeringen at få afviste asylansøgere hjem.

- Det koster 1000 kroner om dagen at have dem, og så ødelægger det retfærdigheden i systemet, hvis man bare kan nægte at lade sig teste og så ikke bliver sendt hjem, siger han.

I 2019 blev 2826 afviste asylansøgere hjemsendt, mens tallet i 2018 var 2747.

  • Hjemrejsestyrelsen bliver indviet af Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye
    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil have en lov, der gør det muligt at tvangsteste afviste asylansøgere for covid-19. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen