Annonce
Politik

Regeringen lover ro om kommuners sygehusudgifter

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) tager det alvorligt, at kommunerne oplever problemer med regninger fra borgeres sygehusbehandling. - Det er selvsagt frustrerende for kommunerne, hvis de ikke kan gennemskue regningerne fra ministeriet og regionerne, udtaler hun i pressemeddelelse (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mange kommuner har haft svært ved at se, hvad de skal betale for borgeres behandling på hospitaler.

Regeringen har besluttet at fastfryse den kommunale medfinansiering af sygehusudgifter i 2019. Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at flere kommuner har haft svært ved at lægge budgetter, fordi de ikke kan se, hvad de betaler for.

- Når nogle kommuner oplever så store problemer, er vi selvfølgelig nødt til at tage det alvorligt, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i pressemeddelelsen.

- Det er selvsagt frustrerende for kommunerne, hvis de ikke kan gennemskue regningerne fra ministeriet og regionerne, udtaler hun.

Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne skullet betale en del af deres borgeres behandling på sygehuse. Meningen er, at det skal styrke kommunernes tilskyndelse til at forebygge sygdomme.

Men flere kommuner har påpeget, at regningerne har været svære at gennemskue. Derfor har kommunerne været nødt til at gennemføre pludselige besparelser, når de uventede regninger dumpede ind.

Formanden for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard (S), er tilfreds med, at der kommer ro om udgifterne i 2019. Men udfordringen er at finde en permanent model, der virker, påpeger han.

- Det kan ikke være rigtigt, at kommunerne bliver tvunget til at gennemføre besparelser på velfærden, fordi nogle udgifter af uforklarlige årsager stiger, siger han i en pressemeddelelse.

- Konsekvenserne har direkte indflydelse på den velfærd, vi kan levere.

Det er særligt i 2018, at kommunerne har oplevet uigennemskuelige regninger og uforklarlige efterreguleringer, oplyser KL.

Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at nylige ændringer af modellen for kommunal medfinansiering kan have gjort det mere uigennemskueligt. Blandt andet ordningen blevet målrettet mod ældre og småbørn.

Regeringen har sat gang i en analyse af problemerne. Den ventes færdig i løbet af 2019.

  • Møde i Folketingssalen, hvor ministrene svarer på spørgsmål i ministrenes spørgetid
    Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) tager det alvorligt, at kommunerne oplever problemer med regninger fra borgeres sygehusbehandling. - Det er selvsagt frustrerende for kommunerne, hvis de ikke kan gennemskue regningerne fra ministeriet og regionerne, udtaler hun i pressemeddelelse (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum