Regeringen sår tvivl om hjemmel til EU-forslag om mindsteløn

Regeringen vil have afklaret, om "EU-Kommissionen overhovedet har hjemmel til at fremsætte et forslag" om mindsteløn, som det er sket onsdag.

Forslaget til et direktiv for mindsteløn er baseret på EU-traktatens artikel 153. Heri står sort på hvidt: "Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout".

Derfor er regeringen nu i gang med at nærlæse detaljerne i EU-Kommissionens forslag.

- Der er ingen tvivl om, at man fra EU-Kommissionens side har forsøgt at komme nogle af vores bekymringer i møde. Men det ændrer stadig ikke ved, at vi for det første betvivler, om man overhovedet har hjemmel til at gøre det her. Det har vi tænkt os at udfordre kommissionen på, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Direktivforslaget møder bred modstand i Folketinget. I EU-Kommissionen har formand Ursula von der Leyen fremført en fair mindsteløn som et af sine vigtigste løfter til borgerne i Europa.

I forslaget lægges op til, at EU-lande, hvor 70 procent af lønmodtagerne er dækket af en kollektiv overenskomst, ikke pålægges den ramme af tiltag, som lande under grænsen vil få. Danmark ligger højere end 70.

Alligevel er den danske fagbevægelse bekymret. For hvad nu hvis dækningsgraden falder til under 70 procent, eller hvis nogle sektorer ligger under denne tærskel?

EU-Kommissionen har onsdag over for Ritzau bekræftet, at der er tale om et gennemsnit, så det har ingen betydning, hvis eksempelvis transportsektoren skulle ligge under den grænse.

Ministeren hæfter sig i sin første læsning ved, at "EU-borgere skal kunne støtte individuel ret på" direktivet.

- Det kommer vi til at dyrke rigtig meget. For har man først defineret det, så åbner det op for det, som vi hele tiden har været nervøse for, nemlig at EU-Domstolen kan udvide fortolkningen af rækkevidden af direktivet, som ellers i sin tekst forsøger at tage hensyn til arbejdsmarkedsmodeller som den danske og svenske, siger Hummelgaard.

Det kan ske, vurderer ministeren, at en EU-borger i Danmark, som ikke er dækket af en dansk overenskomst, kan gå til EU-Domstolen og spørge, hvordan vedkommende står i forhold til mindsteløn, når der er et direktiv.

- Så er det åbent for fortolkning, og det vil vi meget nødigt have. Vi ønsker ikke, at der stilles spørgsmål ved, at man på det danske arbejdsmarked bestemmer løn- og arbejdsvilkår gennem forhandling og konflikt, siger Peter Hummelgaard.

Derfor er hans vurdering, at direktivet, hvis det gennemføres efter forhandlinger mellem EU-landene og EU-Parlamentet, muligvis kan undergrave Danmarks model for kollektivt aftalte overenskomster.

Han vil have EU-Rådets juridiske tjeneste til at vurdere de mulige konsekvenser af forslaget for Danmark.

Frygten er baseret på tidligere sager, hvor EU-Domstolen er gået imod forsikringer fra EU-Kommissionen i sager om arbejdsmarkedet.

EU's jobkommissær, Nicolas Schmit, erklærer sig "lidt forbløffet over", at nogle kan mene, at løn ikke hører under arbejdsvilkår, som er hovedemnet for den traktatartikel - 153 - som direktivet er baseret på.

- Spørg en lønmodtager, hvis hans løn er dårlig, om han sætter pris på sine arbejdsvilkår. Jeg kan ikke følge det. Vi fastsætter ingen løn. Vi sætter en ramme, siger Schmit til Ritzau.

Knap hver tiende lønmodtager i Europa lever ifølge EU-Kommissionen for en løn, der er tæt på grænsen for, om faste udgifter kan betales.