Annonce
Politik

Regeringen sender lovforslag om ændrede logningsregler i høring

Regeringen bliver på grund af en EU-dom nødt til at sørge for at få ændret de danske regler for logning af oplysninger. (Arkivfoto) Foto: Michaela Rehle/Reuters

Efter en EU-dom skal Danmark imod regeringens ønske ændre reglerne for, hvordan oplysninger om borgere logges.

Myndighederne skal fremover have lov til at kræve, at der indsamles telefondata generelt og udifferentieret i et år ad gangen, hvis der vurderes at være en alvorlig trussel mod Danmark.

Det fremgår af regeringens forslag til ny lovgivning om logning, som indsamlingen kaldes.

Det dækker over blandt andet oplysninger om, hvornår og til hvem opkald er foretaget eller sms'er er sendt. Det inkluderer også, hvor i landet det er foregået.

Vurderingen ville skulle foretages af regeringen og Justitsministeriet selv, bekræfter justitsminister Nick Hækkerup (S).

De nuværende regler for logning pålægger teleselskaberne systematisk at indsamle oplysningerne i forvejen - uden nogen vurdering eller afgrænsning. Og de regler havde regeringen egentlig helst beholdt.

Teledata bruges i forskellige dele af politiets efterforskning.

Sidste år blev der indhentet loggede oplysninger 372 gange i 49 sager om drab, 202 gange i 199 sager om smugling af narkotika og 170 gange i 166 sager om hjemmerøverier.

Men flere domme fra EU-Domstolen har slået fast, at systematisk indsamling af teledata er i strid med EU's regler.

Allerede tilbage i 2014 blev det første gang afgjort, at uafgrænset indsamling af teledata er en krænkelse af retten til fri kommunikation og privatliv.

Regeringen forsøger nu at beholde så omfattende muligheder for at kræve indsamling og skaffe myndighederne adgang til teledata som muligt.

Nick Hækkerup beskriver regeringens hensigt som at give politiet "så gode efterforskningsmuligheder som overhovedet muligt".

- Med den dom, som EU-Domstolen har givet, bliver der desværre bremset op for vores muligheder for at være ligeså effektive til at kunne efterforske et indbrud, en voldtægt eller et drab, som finder sted i en skov eller i et tyndtbefolket område, siger han.

Derfor behovet for en ny model, mener regeringen. Her bliver der skabt to grænser for, hvornår myndighederne kan kræve, at teleselskaberne skal indsamle data på alle abonnenter.

Den ene er, at der vurderes at være en alvorlig trussel mod sikkerheden i Danmark. Det andet er, at kravet kun er gældende i et år ad gangen.

Vurderingen foretages som nævnt af regeringen og Justitsministeriet med skelen til relevante myndigheders vurdering. Det kunne eksempelvis være Center for Terroranalyse (CTA) under Politiets Efterretningstjeneste (PET).

De seneste år har CTA i samtlige af sine årlige analyser vurderet, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig.

  • A man tests a mobile phone in a shop in Munich,
    Regeringen bliver på grund af en EU-dom nødt til at sørge for at få ændret de danske regler for logning af oplysninger. (Arkivfoto) Foto: Michaela Rehle/Reuters
Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen