Den meget brugte virksomhedsordning brugt til forældrekøb bliver afskaffet med finansloven.
Mange forældrekøb går gennem den såkaldte virksomhedsordning. Den tillader køberne - forældrene - at trække en stor del af deres renteudgifter fra og gøre det mere lukrativt at lave et forældrekøb.
Det vil regeringen og dens støttepartier afskaffe med sin nye finanslov.
- Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at ændre reglerne, så udlejning af bolig til nærtstående ikke kan indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.
- Det vil indebære, at forældrekøb ikke kan indgå i ordningerne, skriver regeringen og dens støttepartier i sin aftaletekst for finansloven for 2020.
Bruger forældre, der køber et hus eller en lejlighed til sine børn, virksomhedsordningen, kan de trække renteudgifterne fra i deres egen løn, da de som sådan agerer virksomhed.
Det er specielt godt for folk, der betaler topskat, da renteudgifterne til forældrekøbet går direkte fra den del af lønnen, der betales topskat af.
Ordningen giver en række bindinger, men betyder blandt andet også, at børnene kan søge boligstøtte, som de så kan bruge til at betale forældrene.
Samtidigt kan forældrene eftergive børnenes huslejegæld og dermed give en skattefri gave.
Ordningen vil normalt kræve en revisor, men kan gøre det nærmest omkostningsfrit for købere at lave et forældrekøb.
- Initiativet indebærer, at renteudgifter i forbindelse med forældrekøb får samme fradragsværdi som private renteudgifter i forbindelse med køb af ejerbolig.
- Forældre vil således fortsat kunne købe en lejlighed og udleje den til deres børn, men det vil ikke ske med særlige skattemæssige fordele, skriver regeringen og støttepartierne om tiltaget.
Ifølge aftalen skal de nye regler træde i kraft i 2021 og skaffe 130 millioner kroner i det år, 150 millioner kroner i 2022 og 160 millioner kroner i 2023.