Kommuner kan søge penge fra en pulje, regeringen vil oprette, til at udforme tilbud for psykisk sårbare unge.
Psykisk sårbare børn og unge skal have adgang til psykiatriske tilbud i deres nærmiljø.
Det mener regeringen, der fredag præsenterer sit psykiatriudspil.
Tilbuddene skal være nemt tilgængelige og uforpligtende for børn og unge, der er psykisk sårbare, men ikke nødvendigvis i en grad der kræver behandling i psykiatrien.
Med forslaget vil børne- og socialminister Mai Mercado (K) sikre, at unge får hjælp, før de bliver så dårlige, at de skal i kontakt med psykiatrien.
- Derfor vil vi med psykiatriplanen oprette forebyggende tilbud ude i kommunerne, hvor unge kan få hjælp, før problemerne vokser sig alt for uoverskuelige.
- Jeg tror, at vi med sådan et tilbud kan give de unge en hjælp, der rækker langt ind i voksentilværelsen, siger ministeren i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Hos Landsforeningen for psykisk sundhed, Sind, hilser man forslaget fra regeringen velkommen. Der er ifølge Sind tale om et "absolut nødvendigt tilbud".
- Vi har desværre set, at børn og unge i Danmark i stigende grad mistrives.
- Hvis vi ikke får knækket den kode, så ender det med, at stort set alle børn og unge kommer i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien. Det kan vi ikke være tjent med, siger landsformanden for Sind, Knud Kristensen.
Specielt idéen om, at børn og unge anonymt kan henvende sig i kommunerne, vil ifølge ham betyde, at langt flere unge vil benytte tilbuddene.
- Selv om det heldigvis er blevet mindre stigmatiserende at være ramt af en psykisk lidelse, så er der stadig nogle, der har problemer med at opsøge hjælpen, hvis man skal aflevere sit cpr-nummer og bliver registreret, siger Knud Kristensen.
Regeringen vil afsætte 60 millioner kroner over fire år, som kommunerne kan søge til at oprette de psykiatriske tilbud. Efter de fire år er det meningen, at kommunerne selv skal køre tilbuddene videre.
Psykisk sårbarhed dækker både over diagnoser og selvrapporterede symptomer på for eksempel let til moderat angst, depression og selvskade.
Fra 2010 til 2017 er antallet af 16-24-årige unge med selvoplevet dårlig psykisk trivsel steget fra 12 til 18 procent. Det fremgår af tal fra ministeriet.