Annonce
Politik

Regeringen vil gøre op med lang venteliste til høreapparater

Danskere med dårlig hørelse skal ikke vente så længe på et høreapparat. Derfor vil regeringen skyde 115 millioner kroner i området. Både Dansk Folkeparti og Høreforeningen er dog skeptiske. Foto: Heinz-Peter Bader/arkiv/Reuters

Minister er klar med millioner til høreområdet, men Dansk Folkeparti og Høreforeningen mener ikke, det rækker.

Danskere, som hører dårligt, skal ikke som nu vente helt op til 115 uger på at få et høreapparat fra det offentlige.

Derfor vil regeringen skyde 115 millioner kroner i området. Det oplyser sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i en pressemeddelelse.

Pengene skal findes på næste års finanslov, som mandag forhandles med Dansk Folkeparti.

Men regeringen har afsat for få penge til at nedbringe ventelisterne, mener DF's handicapordfører, Karina Adsbøl.

- I regeringens udspil mangler det mest essentielle: ventelister. Borgerne skal vente op til 120 uger for at få behandling med høreapparat. Så det er langt fra godt nok, siger Karina Adsbøl.

- Vi skal sikre, at regeringen tager det alvorligt, så vi får ventelisterne bragt ned.

I foråret forhandlede regeringen forgæves med de politiske partier om at afvikle ventelisten på området.

Ellen Trane Nørby siger, at "pengene skal rette op på alt for lange ventelister på høreområdet".

- Så skal de fremtidssikre området. Så vi både får løftet kvaliteten og får sikret en bedre gennemsigtighed for borgere med høretab, siger Ellen Trane Nørby.

- Vi skal også have standardiseret hele området med høreapparater. I dag oplever man igen og igen og igen at få taget de samme prøver, fordi der ikke er en digital understøttelse, hvor prøverne ligger på ens nummer.

Spørgsmål: DF mener, at I afsætter for få penge til at fjerne ventelister?

- Vi starter de forhandlinger i morgen (mandag, red.) i finansloven. Jeg har godt set, at Dansk Folkeparti ønsker, at der afsættes yderligere penge, siger Ellen Trane Nørby.

Hos Høreforeningen, der arbejder for at forbedre forholdene hos mennesker med en hørenedsættelse, kvitterer landsformand Majbritt Garbul Tobberup for udspillet.

- Der er mange gode elementer i det, og vi glæder os over, at der endelig er politisk vilje til at forbedre høreområdet, siger hun.

- Men når det er sagt, så er udspillet ikke godt nok. Det er ikke tydeligt nok, hvordan man vil tage hånd om den pukkel, der er nu, af mennesker, som venter op mod to år på høreapparat, siger hun.

Høreforeningens beregninger viser, at det vil kræve mellem 170 og 220 millioner kroner, hvis man skal ventelisterne til livs.

Regeringen bebuder i udspillet, at den vil skabe en nemmere vej gennem systemet og sikre større kvalitet i behandlingen.

Den vil også sikre en mere effektiv behandling og gøre det lettere for borgere med høretab at finde vej i systemet.

  • GN Store Nord fastholder forventninger i pænt regnskab
    Danskere med dårlig hørelse skal ikke vente så længe på et høreapparat. Derfor vil regeringen skyde 115 millioner kroner i området. Både Dansk Folkeparti og Høreforeningen er dog skeptiske. Foto: Heinz-Peter Bader/arkiv/Reuters
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Fjerner alle skraldespande

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster