Annonce
Politik

Regeringen vil lade staten rense giftgrunde

Står det til regeringen, skal det fremover være staten, der løser opgaven med at rense forurenede grunde. Det gælder også de store såkaldte generationsforureninger, eksempelvis ved Høfde 42 på Harboøre Tange. Her etablerede Cheminova i 1950'erne og 1960'erne et depot til håndtering af virksomhedens kemikalieaffald. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Staten skal løse opgaven med at rense giftgrunde og rydde op efter fortidens synder, siger miljøminister.

Det skal fremover være en statslig opgave at rette op på fortidens synder og rense forurenede grunde.

Det mener regeringen, der vil fjerne opgaven fra regionernes skuldre og samle den hos et nævn under Miljøstyrelsen.

- Det er en god idé, at vi får en tværgående og national prioritering af de her jordforureninger.

- Det betyder, at vi kan prioritere penge til de såkaldte generationsforureninger, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Det er forureninger, der hver især skønnes at koste mere end 50 millioner kroner at håndtere.

Det gælder eksempelvis tre grunde ved Harboøre Tange i Vestjylland, hvor virksomheden Cheminova i 1950'erne og 1960'erne deponerede giftigt affald.

Et andet eksempel er Kærgård Klitplantage, hvor det daværende Grindstedværket deponerede spildevand og kemisk affald.

Regeringen vil videreføre de 400 millioner kroner, der årligt afsættes til opgaven i regionerne.

Ved at samle opgaven hos staten kan man ifølge miljøministeren opnå en effektiviseringsgevinst på yderligere en halv milliard kroner over ti år.

Penge, som ifølge ministeren skal bruges på at rydde op efter fortidens synder.

- Forudsætningen for, at vi kan tage fat på de store forureninger er, at der er en vis vægt bag, og det mener jeg, at vi kan få ved at samle indsatsen under staten, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han ser flere fordele ved, at det er et centralt nævn, der tager sig af prioriteringen frem for fem regioner:

- Nævnet skal se på, hvad der fagligt set er den vigtigste opgave at gå i gang med først, så vi sikrer, at der ikke går sognerådspolitik i det, siger han.

Hos Danske Regioner er formanden for Udvalget for Miljø og Ressourcer, Heino Knudsen (S), ærgerlig over regeringens forslag.

- Alle peger på, at regionerne faktisk er lykkedes med opgaven med at rense mere jord for færre penge, siger Heino Knudsen, der også er formand for Region Sjælland.

Han tvivler på, at staten vil kunne løse opgaven mere effektivt end regionerne.

- Det er en fugl på taget, som jeg gerne vil se, hvordan de får ind i buret, siger Heino Knudsen.

Også SF's formand, Pia Olsen Dyhr, mener, at regeringens forslag er et tilbageskridt.

- Vi behøver ikke nedlægge regionerne for at lave en pulje til jordforureninger. Faktisk kan jeg godt være alvorligt bekymret for, om en nedlæggelse af regionerne vil forsinke opgaven med at få renset op efter fortidens synder, siger hun i en skriftlig kommentar.

Regeringen foreslår også, at regionernes opgave med at give tilladelse til indvinding af råstoffer som sten, grus og sand fremover skal klares af staten.

  • Giftdepoter, Harboøre Tange, Høfde 42
    Står det til regeringen, skal det fremover være staten, der løser opgaven med at rense forurenede grunde. Det gælder også de store såkaldte generationsforureninger, eksempelvis ved Høfde 42 på Harboøre Tange. Her etablerede Cheminova i 1950'erne og 1960'erne et depot til håndtering af virksomhedens kemikalieaffald. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til jubilæum og showkamp

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne