cookie-og-privatlivspolitik
- Danmark skal ikke være forpligtet til at hjælpe mennesker, der i den grad har vendt os ryggen, udgør en sikkerhedstrussel mod Danmark og kæmper imod alt, hvad vi står for i Danmark. De skal ikke komme bagefter og bede om Danmarks hjælp i udlandet, siger udenrigsminister Jeppe Kofod. (Arkivfoto)
- Danmark skal ikke være forpligtet til at hjælpe mennesker, der i den grad har vendt os ryggen, udgør en sikkerhedstrussel mod Danmark og kæmper imod alt, hvad vi står for i Danmark. De skal ikke komme bagefter og bede om Danmarks hjælp i udlandet, siger udenrigsminister Jeppe Kofod. (Arkivfoto)
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Politik

Regeringen vil nægte hjælp til fremmedkrigere i udlandet

Fremmedkrigere skal fremover ikke have bistand fra ambassader og konsulater i udlandet, mener regeringen.




16. november 2019 kl. 12:59 Af Ritzau

Annonce

Det skal i fremtiden ikke være muligt at rejse til udlandet og kæmpe for Islamisk Stat og efterfølgende få hjælp af danske myndigheder, hvis man kommer i problemer.

Det mener regeringen, der med et nyt lovforslag vil nægte fremmedkrigeres ret til hjælp fra ambassader og konsulater i udlandet.

Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

- Hvis man rejser ud til et konfliktområde uden et anerkendelsesværdigt formål, eksempelvis til Irak eller det nordøstlige Syrien, så mister man retten til dansk konsulær bistand. Det er kun rimeligt.

- Danmark skal ikke være forpligtet til at hjælpe mennesker, der i den grad har vendt os ryggen, udgør en sikkerhedstrussel mod Danmark og kæmper imod alt, hvad vi står for i Danmark. De skal ikke komme bagefter og bede om Danmarks hjælp i udlandet, siger Jeppe Kofod.

Den normale bistand til fremmedkrigere består typisk af besøg i fængsler og dialog med myndigheder om deres vilkår. Det kan for eksempel være i forbindelse med en retssag.

- Det gælder alle fremmedkrigere, som rejser ud og tilslutter sig Islamisk Stat eller andre terrorbevægelser. Dem skylder vi absolut ingenting, siger Jeppe Kofod.

Spørgsmål: Hvis man kun har dansk statsborgerskab og bliver defineret som fremmedkriger, skal man så overhovedet ikke kunne modtage hjælp?

- Det er intentionen bag forslaget. Man skal forhindres adgang til den her hjælp.

- Det er så de danske myndigheders opgave at vurdere, om man eksempelvis i forbindelse med en lokal retsforfølgelse af de her mennesker skal gå ind og hjælpe med den proces. Men det er altid en konkret og individuel vurdering, siger Kofod.

Ifølge udenrigsministeren bryder lovforslaget ikke med internationale konventioner.

Det vil kræve en lovændring at få forslaget igennem. Det kræver dermed et flertal i Folketinget.

Forslaget er det seneste af flere rettet mod fremmedkrigere, der for eksempel er taget til Syrien eller Irak for at kæmpe for Islamisk Stat.

For nylig vedtog Folketinget en lov, der gør det muligt administrativt at tage det danske pas fra fremmedkrigere, der har dobbelt statsborgerskab.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: FRANCOISE ANDERSEN

HÆRVÆRK I RØDBY 15. december 2019 kl. 14.07

AF: BJARKE ROSENKILDE

Indenrigsministerens… 12. december 2019 kl. 23.09

AF: KENNETH WINTHER

Tænk hvis præsident Trump… 09. december 2019 kl. 15.37

AF: JOHN WENNERWALD

Hverdagens daginstitutioner 08. december 2019 kl. 22.31

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

Annonce