Regeringen vil oprette to energiøer inden 2030, fremgår det af første del af regeringens klimahandlingsplan.
Regeringen vil som det første land i verden oprette energiøer.
Det skal påbegynde en ny epoke i udbygningen af havvind, hvor man går fra enkeltstående havvindmølleparker til energiøer.
Det meddeler regeringen onsdag på et pressemøde, hvor finansminister Nicolai Wammen (S), klimaminister Dan Jørgensen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S) deltager.
Pressemødet handler om første del af regeringens klimahandlingsplan.
De to energiøer skal oprettes senest i 2030, og de skal ligge i henholdsvis Nordsøen og Østersøen.
- Med etableringen af verdens to første energiøer tager vi hul på en helt ny epoke i det danske vindeventyr, siger Dan Jørgensen (S).
- Vi øger mængden af havvind massivt, og samtidig vil vi gøre det muligt at bruge den grønne strøm i tanken på lastbiler, fragtskibe og fly.
- Vi præsenterer en pakke, der både leverer CO2-reduktioner på kort sigt og lægger udviklingsspor ud til fremtidens klimaneutrale Danmark, siger han.
Regeringen har fået massiv kritik, fordi udspillet til første del af klimahandlingsplanen ikke indeholder en forhøjelse af CO2-afgifter.
Finansminister Nicolai Wammen henviser til, at Danmark er midt i en coronakrise, der har kostet mange tusind arbejdspladser.
- Vi står lige nu i en tid, hvor danske virksomheder kæmper for at holde hovedet oven vande. Så er det ikke det rette øjeblik at komme med CO2-afgifter og putte dem ned over dem, siger han.
Finansministeren siger, at regeringen er klar til senere at se på omlægninger af afgifterne.
Men det bliver ingen revolution, siger han.
- Når vi på et tidspunkt skal se på en grøn skattereform, vil tanken ikke være, at det skal være en afgiftsstorm.
- Det vil være en omlægning af vores skatter og afgifter med henblik på at skabe et mere grønt samfund, siger han.
Klimarådets bud er, at en CO2-afgift skal op i omegnen af 1500 kroner per ton CO2. I dag er afgiften på cirka 170 kroner per ton.