Regeringens liste over ghettoområder skrumper fra 28 til 15

Regeringens liste over ghettoområder har været på slankekur. Antallet af boligområder på listen er faldet fra 28 sidste år til 15 i år.

Det fremgår af listen, der er blevet lagt frem tirsdag af Transport- og Boligministeriet.

Blandt de 13 boligområder, der er røget af listen, er tre områder i København, herunder Bispeparken, samt områder i Taastrup, Holbæk, Vejle, Kolding, Aarhus, Køge, Guldborgsund, Odense, Fredericia og Silkeborg.

Blandt de 15 boligområder, som er blevet på listen, har to af dem stået på listen fem år i træk. Dermed bliver de nu klassificeret som en "hård ghetto" af regeringen.

Når et område defineres som en "hård ghetto", skal der laves en udviklingsplan, som godkendes af boligministeren.

Af de områder, der sidste år blev betegnet som en "hård ghetto" af regeringen, opfylder fire af områderne ikke længere ghettokriterierne. Det betyder dog ikke, at planerne af den grund skrottes.

Derfor er der 17 boligområder, som er omfattet af en udviklingsplan, mens der kun er 15 boligområder, som regeringen betegner som "ghettoer".

For at komme regeringens liste skal mindst halvdelen af boligområdet være indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Derudover skal et boligområde opfylde to ud af fire kriterier.

Kriterierne handler både om uddannelse, beskæftigelse, indkomst og kriminel historik.

Boligområder opfylder eksempelvis et af regeringens kriterier, hvis over 60 procent af beboerne ikke har en længere uddannelse end en grunduddannelse.

Et andet kriterie lyder, at andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer skal være mindst tre gange så høj som gennemsnittet i landet.

Tilknytningen til arbejdsmarkedet måles ved, om over 40 procent af beboerne i alderen 18 til 64 år hverken har et arbejde eller er i gang med en uddannelse.