Annonce
Politik

Rekordmange seniorer fik førtidspension sidste år

Foto: Steffen Ortmann/arkiv/Ritzau Scanpix

Ikke på noget tidspunkt siden 2004 har så mange personer mellem 60-64 år fået førtidspension som i 2018.

2490.

Så mange personer mellem 60-64 år fik sidste år tilkendt en førtidspension eller seniorførtidspension.

Og det er rekord, viser tal fra Jobindsats, der er en database over beskæftigelsesdata under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Data går tilbage til år 2004, hvor i alt 1172 fik tilkendt førtidspension. I ingen af årene er så mange blevet visiteret til de to typer førtidspension som sidste år.

Tilkendelserne af førtidspension sidste år glæder Lederne, der er fagforening for ledere.

- Vi synes, at tallene er positive og viser, at førtidspensionssystemet er blevet bedre til at hjælpe folk, der er nedslidte, ud af arbejdsmarkedet på en værdig måde.

- Der er ingen tvivl om, at kravene for at få førtidspension har været for skrappe. Men vi kan nu se, at langt flere får tilkendt førtidspension og seniorførtidspension.

- Og derfor er der altså en både økonomisk og helbredsmæssig værdig vej ud af arbejdsmarkedet for dem, der er nedslidt, siger Henrik Bach Mortensen, direktør for Lederne.

Han støtter dermed ikke Socialdemokratiets forslag om, at nogle skal have ret til tidligere pension, hvis de har været mange år på arbejdsmarkedet.

Han ønsker i stedet, at en helbredsmæssig vurdering, som med førtidspensionen i dag, skal afgøre, hvorvidt man kan gå tidligere på pension - uagtet hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet.

Seniorførtidspensionen blev vedtaget i 2011 samtidig med efterlønsreformen. Men langt færre end det, den daværende Løkke-regering regnede med, har modtaget en seniorførtidspension.

Regeringen regnede dengang med, at 1780 personer om året ville få den tilkendt, men reelt har kun 300 om året fået det siden 2014, hvor ordningen trådte i kraft, skrev DR i februar.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ser man ikke stigningen i førtidspensioner som noget positivt.

- Det er på en måde trist, at så mange får en førtidspension eller seniorførtidspension.

- For det er rigtig svært at få en førtidspension eller seniorførtidspension. Det er folk, der er helt ude i tovene, der kan få det, siger Lars Andersen, direktør for AE, der understreger, at der er samme krav til at kunne få en seniorførtidspension som førtidspension.

Direktøren mener heller ikke, at man ud fra opgørelsen kan konkludere, at det er blevet lettere at få seniorførtidspension, fordi man er nedslidt.

- Man kan ikke ud fra de her tal se, hvor mange der har fået seniorførtidspension. Det kan derfor godt være, at der har været en gruppe, der har været i ressourceforløb, men har fået tilkendt førtidspension sidste år som 60-årige for eksempel, siger Lars Andersen.

Ifølge Borger.dk kan man få førtidspension eller seniorførtidspension, hvis ens arbejdsevne er så nedsat, at man ikke kan have et almindeligt job eller et job med støtte som for eksempel fleksjob.

I 2017 fik 1946 personer tilkendt førtidspension eller seniorførtidspension. Det er det næsthøjeste antal siden 2004.

  • Foto: Steffen Ortmann/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd