cookie-og-privatlivspolitik
Elever, der har taget 10. klasse på en prøvefri skole, skal til optagelsesprøve for at komme i gymnasiet - uanset, hvor godt de klarede sig til 9. klasses afgangseksamen. (Arkivfoto)
Elever, der har taget 10. klasse på en prøvefri skole, skal til optagelsesprøve for at komme i gymnasiet - uanset, hvor godt de klarede sig til 9. klasses afgangseksamen. (Arkivfoto)
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Politik

Rektorer vil give elever to års fripas til gymnasiet

Reglerne for optagelse til gymnasiet skal være mere fair, mener gymnasieledere. Eleverne selv vil af med krav.




18. september 2019 kl. 09:45 Af Ritzau

Annonce

Nye optagelsesregler for gymnasiet har skabt udbredt forvirring blandt elever, forældre og uddannelsesinstitutioner.

Og en evaluering af optagelsesprocessen til de gymnasiale uddannelser - stx, hhx, htx og hf - fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet viser, at flere unge som en konsekvens heraf er kommet klemme.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil opdatere reglerne, og hos gymnasiernes rektorer har man forslag til ændringer.

Kravene til optagelse skal ikke slettes helt, understreger foreningerne Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

- Vi mener, at vi skal holde fast i, at der skal være optagelsesregler for nogle unge, for det er åbenlyst, at ikke alle skal i gymnasiet, siger Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne.

Kort fortalt betyder de nye regler, at elever, der har et karaktersnit på under fem fra folkeskolens afgangseksamen, eller som kommer fra en prøvefri skole, skal op til en optagelsesprøve for at kunne komme på gymnasiet.

Sammen med Danske Gymnasier foreslår Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, at elever, som er vurderet uddannelsesparate og har bestået afgangseksamen i 9. klasse, får et retskrav på at blive optaget i gymnasiet.

Retskravet skal gælde i to år og er tiltænkt unge, der eksempelvis har været på en prøvefri efterskole i 10. klasse.

Mens rektorerne i en vis udstrækning vil holde fast i optagelsesprøver og karakterkrav til gymnasiet, vil elevernes forening helst være helt fri.

Det fortæller Martin Mejlgaard, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, som hellere ser, at folkeskolelærere og studievejlederes vurdering af de enkelte elever skal være afgørende for optagelsen.

- Vi mener, at det er motivationen, der er vigtig for, om man skal have mulighed for at komme i gymnasiet. Derfor synes vi ikke, at der skal være adgangskrav.

- Vurdering af uddannelsesparathed skal være det bærende element, siger Martin Mejlgaard.

I første omgang vil undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil gå efter at få justeret reglerne for optagelsen på gymnasierne, så de kan komme til at gælde for næste skoleår.

Derefter er det ministerens plan at lave et nyt system.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Moderne befolkningsopdragelse 21. oktober 2019 kl. 12.46

AF: BJARKE ROSENKILDE

Når Gud er død. 21. oktober 2019 kl. 02.13

AF: JOHN WENNERWALD

Velfærd i kommunerne 20. oktober 2019 kl. 21.26

AF: BJARKE ROSENKILDE

Borgerens stat 19. oktober 2019 kl. 13.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Lokalpolitik 18. oktober 2019 kl. 11.15

AF: JOHN WENNERWALD

Oprydning efter brystkræftsskandale 13. oktober 2019 kl. 20.51

Annonce