Regeringen tager fat på en politisk varm kartoffel om omfordeling af de mange milliarder mellem kommunerne.
Det tegner til at blive noget af et hundeslagsmål, når økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) nu tager fat på at justere den kommunale udligning.
Hvert år omfordeles der omkring 17 milliarder kroner mellem landets kommuner, fra rig til fattig.
Onsdag kom en rapport om mulige ændringer i udligningen. Og fronterne er hårdt trukket op.
- Jeg ser det som en bunden opgave at få rettet op på de skævheder, der er i dag i den økonomiske udligning mellem kommunerne, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille i en pressemeddelelse.
Dermed er forhandlingerne skudt i gang, og de ventes at løbe over de næste uger. Onsdag aften var partierne indkaldt til et sættemøde, hvor de fik udleveret rapporten, som er en politisk varm kartoffel.
Langt de fleste kommuner mener, at det nuværende system er uretfærdigt, da de selv får for lidt eller må afgive for mange millioner til andre kommuner.
Derfor ventes folketingspolitikerne at gå stille med dørene under forhandlingerne, da de hurtigt kan få fingrene i klemme i forhold til deres kommunale bagland.
På landsplan kan man i grove træk sige, at 61 procent af de økonomiske forskelle mellem kommunerne bliver udlignet.
Rivegildet er gået så vidt, så Kommunernes Landsforening (KL) har trukket sig ud af det finansieringsudvalg, som regeringen har nedsat for at se på en ændring af den kommunale udligning.
Det skyldes, at landets kommuner ikke kan blive enige internt.
Kommunerne i hovedstadsområdet har indrykket helsidesannoncer i landsdækkende dagblade med budskabet om, at det skal være slut med at sende flere penge til Jylland.
I provinsen er der omvendt indtil flere sammenslutninger af kommuner, der med hver sine argumenter kæmper for at få ændret udligningen.
Systemet blev senest ændret i 2013, da analyser viste en sammenhæng mellem uddannelse og kommunernes udgifter.