Annonce
Politik

S: Vigtigt med bred enighed om modstand mod påvirkning af valg

Regeringen vil sikre næste danske valg mod udenlandsk påvirkning. Både S og DF hilser planen velkommen.

- Det her er ikke en politisk kampplads. Det her er jo netop en beskyttelse af vores demokrati.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, efter at regeringen har fremlagt en ny handlingsplan, der skal imødekomme påvirkning fra fremmede magter under det kommende valg.

Det er helt afgørende, at politikerne i det danske folketing står skulder ved skulder, når onde magter prøver at svække Danmark, siger hun.

Af den grund bakker Socialdemokratiet op om regeringens handlingsplan med 11 initiativer, der er blevet til igennem et samarbejde på tværs af alle demokratiske partier, lyder det.

Dog spår Trine Bramsen, at der ikke vil gå lang tid, før politikerne må til tasterne igen for at udarbejde en ny plan.

- Med teknologiens udvikling og de meget kreative kræfter, der vil os det ondt, så kommer der helt sikkert til at skulle følges op på den her handlingsplan givetvis om bare nogle få år, fordi vi vil se nye typer af angreb på demokratier rundt om i verdenen, siger hun.

- Man kan aldrig lave hundrede procents garantier. Men man kan sætte et hegn op i billedligt forstand, og gøre det så svært for de kriminelle, som vil skade vores demokrati, så meget som muligt, siger Trine Bramsen.

Også Dansk Folkeparti hilser regeringens handlingsplan velkommen, siger partiets retsordfører, Peter Kofod.

- Jeg synes, at det er positivt, at regeringen vil vise rettidig omhu og selvfølgelig sørge for i god tid, inden der er valghandling, at efterretningstjenesten kan holde øje med, at alt kommer til at foregå efter bogen, siger han.

For at finansiere handlingsplanen vil regeringen blandt andet tage hul på de 43 millioner kroner, som er afsat til Politiets Efterretningstjeneste i udspillet til en finanslov for 2019.

Og det glæder retsordføreren, at efterretningstjenesten ikke selv skal punge ud for at finansiere initiativerne.

- Jeg synes overordnet, at det ser fornuftigt ud, at man også tilfører de penge, der er behov for, så efterretningstjenesten ikke skal drosle ned på andre vigtige gøremål.

- Det er godt, at man ikke svækker efterretningstjenesten ved at sige, at de selv skal finansiere det, siger Peter Kofod.

I sin handlingsplan bebuder regeringen blandt andet et nyt lovforslag, der skal gøre det strafbart at hjælpe udenlandske efterretningstjenester med at lave påvirkningskampagner mod Danmark.

Desuden skal myndigheder og medier blive bedre til at imødegå truslen fra især Rusland, lyder det.

Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken