Socialdemokratiet har planer om at genindføre en definition af fattigdom, hvis partiet vinder regeringsmagten.
Der har i en årrække ikke eksisteret en officiel definition på fattigdom i Danmark.
Men det vil der blive lavet om på, hvis Socialdemokratiet kommer til magten efter valget.
Det fortæller partiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, til Berlingske.
- Det at have en fattigdomsgrænse betyder, at man får fokuseret sit blik på, hvad det er for grupper, der halter bagefter, siger hun.
Den forrige socialdemokratiske regering indførte i 2013 en såkaldt relativ fattigdomsgrænse, som dog blev droppet af den borgerlige Løkke-regering to år efter.
Med den relative fattigdomsgrænse regnes man som fattig, hvis man har en formue under 100.000 kroner og de seneste tre år har haft en indkomst, der højst er halvt stor som medianen blandt alle indkomster.
Medianindkomsten finder man ved at rangordne alle danskere efter indkomst og kigge på den midterste.
Det giver som oftest et andet resultat, end hvis man udregner gennemsnittet, hvor alle indkomster lægges sammen og divideres med antal danskere.
Udmeldingen fra Socialdemokratiet kommer efter en uge, hvor partiets formand, Mette Frederiksen, er blevet kritiseret for at kalde sig børnenes statsminister, selv om hun hverken vil garantere, at integrationsydelsen forsvinder, eller at hun ruller kontanthjælpsloftet tilbage.
Pernille Rosenkrantz-Theil siger, at man på kontanthjælpsområdet vil lade en ydelseskommission prøve at finde en helt tredje model, fordi den gamle heller ikke duer.
- Udfordringerne er, at huslejerne er stukket helt af i de seneste par årtier, og det tager det gamle system ikke højde for, siger hun.
Danmarks Statistik opgør antallet af fattige efter samme relative definition som tidligere var den officielle, dog med den forskel, at man kun går et år tilbage i tiden og ikke tre.
Med den metode er der 266.500 personer, der lever under fattigdomsgrænsen i Danmark. Heraf er 65.000 ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervsråd børn.