S vil skære langsigtet bistand for at styrke nærområder

Som en del af Socialdemokratiets nye udlændingeudspil ønsker partiet at lave en "omfattende reform af Danmarks udviklingsbistand".

I alt vil partiet investere 3,5 milliard kroner mere i nærområderne. Dermed fordobles den akutte humanitære indsats og indsatsen i skrøbelige stater.

Det skal blandt andet finansieres med penge fra den langsigtede udviklingsbistand.

Men den prioritering er forkert, mener generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen.

- Man lukker måske et hul et sted - eller forbedrer det - og så tager man penge fra gode projekter andre steder, siger hun.

I Folkekirkens Nødhjælp har man blandt andet langsigtede projekter, der omhandler uddannelse, landbrugsudvikling og det at få unge i arbejde.

Den type projekter er med til at udvikle landene og forhindre migration over Middelhavet, mener Birgitte Qvist-Sørensen.

Men det vil Socialdemokratiets udspil også gøre, mener udenrigsordfører Nick Hækkerup (S).

- De penge, som vi vil bruge mere på humanitær bistand og skrøbelige stater, skal gå til akut hjælp, bedre levevilkår i flygtningelejre, bedre skolegang, kvinders og børns rettigheder og jobskabelse, siger han.

- Det vil hjælpe på, at folk ikke flygter eller sætter sig i bevægelse.

Ud over at hente penge fra den langsigtede udviklingsbistand vil Socialdemokratiet finansiere forslaget ad to veje.

Dels forventer man lavere omkostninger til det danske asylsystem, hvor man i forvejen bruger en del af udviklingsbistanden. Dels forventer man en stigning i bruttonationalproduktet (bnp), forklarer Nick Hækkerup.

Danmark har valgt at leve op til FN's mål om at bruge 0,7 procent af bnp på udviklingsbistand.

På grund af den sammenhæng ønsker udenrigsordføreren endnu ikke at sætte tal på, hvor mange penge der skal hentes fra den langsigtede udviklingsbistand,

- Der skal man jo have fat i økonomerne og spørge, hvad prognosen er i forhold til bnp frem mod 2025, siger han.

- Derfor synes jeg ikke, at der er nogen grund til at kaste sig ud i, at det her bliver 700 millioner kroner eller en milliard. Så der er ikke noget tal.

Når de 3,5 milliarder kroner ekstra til nærområder skal gøres op, vil en del altså udgøres af omprioriteringer. Hvilke projekter, der eventuelt skal nedlægges, vil S først lægge sig fast på, hvis de kommer i regering og kan støtte sig til embedsapparatets vurdering.

Derudover vil flere af de ekstra midler til nærområderne blive et udslag af bnp-væksten, bekræfter Nick Hækkerup.

- Men derfor vil pengene jo alligevel virke nye, altså i den forstand at det er penge, som ikke er disponeret, siger han.

Spørgsmål: Men vi har vel forpligtet os til at leve op til FN's målsætning på området?

- Det er jo en politisk beslutning. Der er jo masser af lande, der ikke gør det. Men det er vores opfattelse, at det skal vi også gøre fremadrettet.