Annonce
Politik

SF vil bruge EU-midler til milliardinvesteringer i klima

SF-formand Pia Olsen Dyhr vil have, at en meget stor del af de kommende coronamidler fra EU bliver brugt på initiativer, der skal fremme den grønne omstilling i de kommende år. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

SF vil lave to pyrolyseanlæg for at nedbringe CO2-udledning i udspil med 8,6 milliarder kroner til klimaet.

Når Danmark i de kommende år står til at modtage over 11 milliarder kroner fra EU's genopretningsfond, så skal en meget stor del af pengene bruges til at styrke indsatsen for et bedre klima.

Det mener SF, som vil bruge cirka 8,6 milliarder kroner til det formål.

- Vi står med en helt ufatteligt stor opgave, hvis vi skal realisere reduceringsmålet på 70 procent i 2030, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

- Dér kan de kommende EU-midler virkelig rykke noget, siger hun.

Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige og Liberal Alliance blev sidste år enige om klimaloven.

Her er hovedpunktet, at Danmark i 2030 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent set i forhold til niveauet i 1990.

SF har regnet sig frem til, at partiets forslag vil kunne reducere udledningen med knap 1,2 millioner ton CO2-ækvivalenter, hvilket ifølge partiet svarer til omkring 1,5 procentpoint af målsætningen i klimaloven.

Spørgsmål: Hvor er der mest at hente?

- Det er der i at investere i en omstilling af industrien, siger Pia Olsen Dyhr.

- Vi kan se, at det giver rigtig meget. Det er for eksempel, hvis vi sørger for, at der er energieffektivisering i den tunge industri.

- Det er, hvis vi investerer i biogas, og vi kan høre på klimapartnerskaberne, at det er der virkelig behov for, siger hun.

SF vil blandt andet bruge 800 millioner kroner på at lave to pyrolyseanlæg, som skal starte op i henholdsvis 2022 og 2024.

Pyrolyse kendes fra blandt andet ovne med pyrolysefunktion, der renser sig selv ved meget høje temperaturer.

Ved pyrolyse af halm eller gylle kan man producere både bioolie og biokul.

Mens bioolie kan erstatte fossil olie, kan biokul pløjes ned i landbrugsjord og forbedre jordens kvalitet.

- Det er fremtidens projekter. Vi kan putte CO2 ned i jorden igen, og det kan skabe rigtig store reduktioner.

- I SF er vi optaget af, at vi både kan levere CO2-reduktioner samtidig med, at vi kan skabe en masse arbejdspladser, siger Pia Olsen Dyhr.

SF vil også bruge to milliarder kroner til at sætte gang i den klimaskovfond, der allerede er etableret.

SF og regeringens øvrige støttepartier var mildest talt ikke imponeret af klimainitiativerne i regeringens forslag til finansloven for næste år, som regeringen og støttepartierne forhandler om i øjeblikket.

Pia Olsen Dyhr mener heller ikke, at det var nok, da statsminister Mette Frederiksen (S) i oktober sagde, at regeringen er klar til at sætte to milliarder kroner af årligt til et såkaldt grønt råderum frem til 2025.

Parterne er da også fortsat et stykke fra at nå hinanden.

- Vi har en god forhandling, og det bevæger sig fremad. Men synes jeg, at det er ambitiøst nok, dér hvor vi er nu? Nej, det gør jeg bestemt ikke, og vi kommer til at kæmpe videre, siger hun.

  • Reaktioner på Mogens Jensens afsked
    SF-formand Pia Olsen Dyhr vil have, at en meget stor del af de kommende coronamidler fra EU bliver brugt på initiativer, der skal fremme den grønne omstilling i de kommende år. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem