Annonce
Politik

SF vil gøre de rødes første finanslov til børnenes

SF-formand Pia Olsen Dyhr slår fast, at der skal leveres på minimumsnormeringer på næste års finanslov. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Den næste finanslov skal være børnenes finanslov, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr.

Der skal leveres omgående, når den næste finanslov skal forhandles på plads.

Det siger SF-formand Pia Olsen Dyhr i forbindelse med partiets sommergruppemøde.

Helt konkret betyder det, at der skal sikres bedre normeringer i vuggestuen og børnehaven.

- Vores hovedkrav er, at denne finanslov bliver børnenes finanslov. Vi har nemlig lyttet til de tusindvis af forældre, der inden valget gik på gaden med barnevogne eller små børn i hænderne for at bede om bedre normeringer.

- Det handler om at have voksne nok, der ser det enkelte barn, siger Pia Olsen Dyhr.

Det handler ikke kun om bleskift og mad, når der skal sikres bedre normeringer, slår hun fast.

- Det handler om opmærksomhed til børnene. Det handler om tryghed, siger Pia Olsen Dyhr.

I valgkampen og under regeringsforhandlingerne betegnede SF kravet om minimumsnormeringer som ultimativt.

I det 18 sider lange såkaldte forståelsespapir, som danner grundlag for S-regeringen, er SF, Enhedslisten, De Radikale og Socialdemokratiet enige om, at der skal indføres minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Siden da har der været lidt slingrekurs i forhold til, hvor ultimativt kravet er for SF. Men Pia Olsen Dyhr slår fast, at SF vil levere på det ultimative krav om minimumsnormeringer.

- Jeg er ret sikker på, at vi nok skal lande den sammen. Det her er hjerteblod for SF. Det er vigtigt, at vi slår det fast i denne finanslov, så folk ikke tænker: Hvad finder de på? Der er nødt til at være klarhed omkring det, siger hun.

Minimumsnormeringer betyder med SF's model, at der skal være minimum en voksen til tre børn i vuggestuerne, mens der skal være en voksen til seks børn i børnehaverne.

Står det til SF, så skal minimumsnormeringer begynde at blive indfaset allerede i 2020, og der skal være en plan for, hvordan de kan være fuldt indfaset i 2025.

Forud for folketingsvalget juni stillede SF også krav om, at kontanthjælpsloftet skulle afskaffes senest i forbindelse med næste finanslov. Det er ikke længere et krav for partiet.

I den politiske aftale mellem rød bloks partier står der, at kontanthjælpsloftet først bliver afskaffet, når en ydelseskommission om cirka et år - altså efter næste finanslov - er kommet med sine anbefalinger til en erstatning for kontanthjælpsloftet.

Foruden børnene vil SF også have fokus på klima i forhandlingerne om næste års finanslov.

  • SF holder pressemøde
    SF-formand Pia Olsen Dyhr slår fast, at der skal leveres på minimumsnormeringer på næste års finanslov. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland